Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bygningskunsten og dens Udvikling i de senere Aar - Anlæget af Stæder, Gader og større Pladser, Udvidelser af Byer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
66
ANLÆG AF STÆDER, GADER ETC.
har dette Selskab, under Tiden med ikke ringe Ofre, faaet reguleret et Parti
af Byen, der henlaa uforstyrret i al sin Smuds og Usundhed fra gammel Tid;
for Omdannelsen af Peder Madsens Gang til Ny Østergade, Hovedvagtsgade
o. s. v, maa man være dette Selskab meget taknemmelig. Søtorvet med sine
smukke Taarnbygninger, hvor Gotersgade, Frederiksborggade og Vendersgade
munde ud, skyldes ogsaa dette Selskabs Virksomhed. Vi have her et virkeligt
Storstads Billede for os, der er meget tiltalende, naar det ses fra Nørrebro.
Paa dette Sted maa ogsaa nævnes den Bebyggelse, som i de sidste
Aar har fundet Sted af Terrænet ved Begyndelsen af Vesterbrogade og ved
Jernbanegade, og som til Dels skylder en enkelt Mands Energi og
Fore-tagelsesaand sin Tilværelse. —
Ved Siden af disse Gader og Pladser, der ere beregnede paa en
monumental Virkning, gaar der som en berettiget Faktor ogsaa en Tilbøjelighed
til at frembringe maleriske Indtryk.
Den franske Havestil i det 17de og 18de Aarhundrede, der var den
herskende lige til Rousseau’s Tid, da hans Paavirkning, navnlig i England,
frembragte en fornyet Interesse for Naturen, søgte at omdanne Planteverdenens
Frembringelser til Arkitektur. Det var ikke Naturens maleriske Vilkaarlighed
men strenge geometriske Former, som skulde herske i Parkerne. Af
Hollændernes sirlige Miniaturhaver med deres Beskæringer af Træer og Buske,
og Italienernes storartede Naturkompositioner, hvorved de ved en behændig
Benyttelse af Naturen forstod at forøge Virkningen af deres Paladser, skabte
navnlig Le Nötre denne franske Stil, som i sig indbefattede Italienernes
Parterrer og Alléer foran Slottene og Hollændernes ornamentale Linier i
Blomsterbedene og de tilskaarne Hække. —
Den engelske Havemaner, som tilstræbte en Forædling af Naturen,
og som paa en næsten for brat Maade brød mod den ældre Skoles Stivhed,
forfaldt snart til en vis Sentimentalitet og overdængede Parkerne med Templer,
Ruiner, kinesiske og middelalderlige Smaahuse, Hvilepladser o. s. v. Begge
disse Retninger bleve fortrængte af den nyere Havestil, som P. J. Lenné og
Fyrst Pückler-Muskau førte tilbage dels til-Italienerne, dels umiddelbart
til Naturen. Den første har vist sin Kunst i Thiergarten i Berlin, den
sidste i Parkerne ved Muskau og Branitz. — Den moderne Haveaulægskunst
svinger mellem de nævnte Retninger. Med Rette har man optaget Pücklers
System i forskjellige zoologiske Haver (Hamburg, Berlin, Dresden o. s. v.).
En mere arkitektonisk Leddeling i italiensk Maner havde man derimod ventet
i Stadtparken i Wien.
Havekunstens Forbindelse med Arkitekturen viser sig i den nyere Tid
navnlig i Villakvartererne i de store Byer, hvad vi ogsaa godt kjende
fra Kjøbenhavn. I Almindelighed omgives Bygningerne af smaa, men
godt passede Haveanlæg; det hele afgiver et smukt Billede af hyggelig
Velstand.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
