Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De mangfoldiggjørende Kunster - Papirfabrikationen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
76
PAPIRFABRIKATIONEN.
ringen ikke spændte og anstrængte Papir, er saa sejgt, at man endog har
kunnet fremstille tyndt Papir i Ruller for Rotationspresserne (Victoriapresser)
udelukkende af ren, slebet Træmasse.
Hvor stor en Rolle Træmassen spiller i Papirfabrikationen, kan ses
deraf, at Tyskland for Exempel i 1873 kun havde 69 Træsliberier men i 1877
allerede 242. Norge og Sverrige producere endnu mere Træmasse end
Tyskland og forsyne blandt andet ogsaa i det væsentlige de danske Papirfabriker,
da Danmark selv kun har faa og ikke store Træsliberier. De danske
Papirfabriker bruge aarligt omtrent 4 Mili. Pund Træmasse. Paa Nymølle, der
ejes af Drewsen & Sønner, er der i Fjor anlagt en lille Papirfabrik efter
Grellingensystemet.
Cellulose er som oven anført Træstof, der er defibreret ad kemisk
Vej, altsaa rene Træfibrer, saaledes som de findes i Bomuld, i
Bambus-og i Hyldemarv. Træ bestaar af en Trediedel Cellulose og to Trediedele Vand
og inkrusterede Bestanddele, saasom Æggehvide, Lim, Planteslim, Garvestof,
Harpix, Pektin o. s. v. Den kemiske Proces gaar altsaa ud paa at opløse
disse inkrusterede Dele, og efterat de ere udvaskede, indvinde den rene
Cellulose.
Coupier & Mellier i Maidstone (England) indførte Cellulosen i 1852
som et Fabrikprodukt (den videnskabelige Opfindelse var gjort tolv Aar før),
og siden den Tid have mange løst nye Patenter; men alle Methoderne
gaa dog ud paa under et højere eller lavere Damptryk med Alkalier eller
Syrer at koge afbarket Træ, udvaske dets ved denne Kogning opløste,
inkrusterede Dele, og derefter blege den indvundne Cellulose.
Den almindeligste Fremgangsmaade er følgende: Efter at Træet er
afbarket og befriet for Knaster, hugges det til Spaaner paa en Maskine, der
bestaar af en stor cirkelrund Skive, der er forsynet med fremstaaende Knive.
Skiven løber meget hurtigt rundt om en vandret Axe; naar altsaa
Træstammen holdes ind mod Skiven, afhugge Knivene Spaaner paa en halv
Tommes Tykkelse. Spaanerne knuses derpaa ved at gaa mellem to
Jernvalser, og fyldes paa et roterende Kogekar, for Exempel en kugleformet
Kogekjedel (s. Opf. B. I, 321), saaledes som den bruges til Klude- eller
Halmkogning. Ved at koge kulsur Natron (Sodaash) med brændt Kalk, faas
kautisk Natronlud; denne pumpes op i Kogekarret, hvori Træet er fyldt;
Kogekarret lukkes, Damp ffa en Dampkjedel ledes ind, og Træet koges
med Luden under 10 Atmosfærers Damptryk i 5 til 6 Timer. Derefter lukkes
for Damptilgangen, en Hane paa Kogekarret aabnes, og Luden tappes ud;
denne indeholder da opløst alle de inkrusterede Dele af Træet, og i Kjedlen
har man det rene Trevlestof, Cellulosen. Denne udvaskes nøjagtigt for de
sidste Rester af Luden og bleges i Blegehollændere med Klorvand. Cellulose
kan blive aldeles hvid, saa at den kan benyttes til fine Papirsorter.
En Mellemting mellem Træmasse og Cellulose danner den saakaldte
»brune Masse«. Denne faas ved at koge Træ — der er afbarket og hugget
i Stykker, saaledes at de passe til Slibestenens Brede — blot med Vand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
