Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De mangfoldiggjørende Kunster - Papirfabrikationen - Skrivekunst og Skrift
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SKRIVEKUNST OG SKRIFT.
77
under Atmosfærers Damptryk. En Del af Træets inkrusterede Dele lade
sig opløse paa denne Maade, og de kogte Træstykker faa en brun Farve og
et trævlet Udseende. De kogte Træstykker lægges da i et almindeligt Völtersk
Slibeapparat, som det ovenfor er beskrevet, og slibes. Man faar en særdeles
langfibret Masse, der har en brun Farve, og hvis Fibrer have
Cellulose-fibrernes Længde, men ikke deres Blødhed og Filtelighed, og som lade sig
anvende til et i Nutiden meget brugt, billigt, brunt og ret stærkt
Indpakningspapir. I Danmark benytter Haraldskjær Papirfabrik ved Vejle udelukkende
denne Masse og fremstiller den selv.
Skrivekunst og Skrift. En ejendommelig Skrift, som i de seneste
Aar anvendes meget, og som formodentlig i Fremtiden vil blive endnu mere
almindelig, er den saa kaldte Rundskrift, som er opfunden af Sönnechen.
Den er dannet efter den latinske Skrifts Grundformer og er baade tydelig,
smuk og let at udføre. Medens Bogstaverne i den sædvanlige Skrift i
Almindelighed bestaa af tynde Streger og paa Bekostning af Tydeligheden
tillade de mest forskjellige Afvigelser, ere Rundskriftsbogstaverne, med
Undtagelse af Forbindelsesstregerne, udelukkende dannede af tykke Streger, der
let falde i Øjnene, og hvor man ikke blot vanskeligt kan tilsætte alle disse
vanskabende Snørkler men tvært imod maa tilstræbe den størst mulige
Simpelhed i Skriften. Med nogen Øvelse er den let at udføre og er næmmere
end anden Skrift, da der ikke anvendes Tryk. En Ulæmpe, som dog vist
nok her ikke bør lades ganske udenfor Betragtningen, er det, at man ved
Anvendelsen af denne Skrift paa en Maade taber en Del af sin Individualitet,
der jo i ikke ringe Grad præger sig i Haandskriften.
Rundskriftens Bogstaver udvikle sig efter en fast Regel af enkelte
Grundtræk, der indbyrdes staa i bestemte Størrelsesforhold; efter mathematiske
Grundsætninger- dannes der af faa Elementer systematisk sammensatte Figurer.
Allerede i Begyndelsen af det 16de Aarhundrede viste Albrecht Dürer,
efter italienske Mestres Forbilleder, at de romerske store Bogstavers og de
gotiske smaa Bogstavers Former vare en Del af den anvendte Mathematik,
idet han konstruerede de første ved at lægge Cirkler og Linier inde i
Kvadrater og sammensatte de sidste af mindre Firkanter. Rundskriftens
Bogstavformer vise sig ogsaa at være Kredse, Dele af Kredse, lige Linier, og
Skrivningen af disse bestaar paa en vis Maade i at konstruere og lægge
disse Elementer ved Siden af hinanden efter bestemte Regler. Forskjellen i
Breden af disse Linier, saa vel som den forskjellige Brede af Stregerne,
afhænger af Trækkenes Retning og Breden af Rundskriftspennens Spids. Disse
Penne frembringe baade de haarfine og tykke Streger, uden at der til disse
sidste behøves et særligt Tryk paa Pennen, saaledes som ved den
sædvanlige Skrift.
En anden Ejendommelighed ved Pennen er den, at den, naar begge
Parter af Spidsen berøre Papiret fuldstændigt, kan skrive baade frem og
tilbage, d. v. s. nedad og opad, til højre eller til venstre. Bogstaverne kunne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
