Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De mangfoldiggjørende Kunster - Skrivekunst og Skrift
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
78 SKRIVEKUNST OG SKRIFT.
saaledes skrives i et Træk, og alle Stregerne i samme skrives uden
Anvendelse af Tryk med en og samme Pen, hvis Retning aldrig forandres under
Skrivningen, hvad enten der skal dannes en lige eller en kredsformet Streg.
Nær i Slægt med Rundskriften er den saa kaldte Kurrentskrift, der
ligeledes udføres med egne Penne; ej heller her anvendes Tryk; der skrives
lettere og hurtigere end med de sædvanlige elastiske Staalpenne, og man
undgaar den sygelige Træthed i Fingrene.
Penne med Beholdere. Bestræbelsen for at fjærne de ülæmper, som
ere forbundne med Brugen af vore sædvanlige Staalpenne, har affødt en
Mængde Opfindelser, hvoraf den mest interessante er den at fremstille
Pennespidsen af ædle Metaller; hertil slutte sig Forsøgene paa at forbinde Pennen
med Blækhuset, hvad der endelig førte til Konstruktionen af Penne med
Beholdere. Paa den mest fuldkomne Pen af denne Art dannes den skrivende
Del af et fint tilspidset Rør, som lukkes med en stump, forskydelig Naal,
der i Kanalen er forsynet med en Ventil. Til Kanalen slutter sig den hule
cylindriske Penneholder, som tjener til Reservoir for Blækket; ved
Haarrørs-kraften bliver dette trukket ud i den yderste Spids af Pennen, medens Naalen
forhindrer det i at flyde ud. Trykker man nu Spidsen af Pennen mod
Papiret, gaar Naalen tilbage, og Blækket flyder langsomt og stadigt ud af
Kanalen. Saa snart Trykket hører op, bringer en Spiralfjedei’ Naalen til at
lukke for Blækket, der nu er sikret mod Luftens Indtrængen, saa at det
ikke kan tørre ind eller fordærves.
Spidsen bestaar af Iridium, et Metal, som næsten slet ikke slides; de
indre Dele ere forfærdigede af Sølv og Platin, medens Kanalen bestaar af
Hartgummi. Paa denne Maade bliver Slidet paa Pennen reduceret til et
Minimum, saa at den kan benyttes i mange Aar. Ved mange Lejligheder,
saaledes f. Ex. paa Rejser eller ved andre Lejligheder, hvor man vil notere
et og andet, der ikke kan slettes ud saa let som Blyantskrift, kan denne
Slags Penne være til stor Nytte.
Skrivemaskiner. Den Ide at skrive paa maskinmæssig Maade
ved at trykke med Typer enkeltvis, blev først bragt i en praktisk Form af
Foucault i Aaret 18.55, og efter denne Tid er der fremkommet mange mer
eller mindre brugbare Konstruktioner af Skrivemaskiner. Paa
Verdensudstillingen i Wien 1873 vakte vor Landsmand Malling-Hansens
Skrivekugle stor Opmærksomhed. Den findes afbildet og nøjere beskrevet i Opf.
B. I, 479. Desværre har den endnu ikke vundet den almindelige Indgang i
Befolkningen, som den fortjener.
Af andre Skrivemaskiner skal her nævnes Amerikaneren S h o 1 e s, som
vel i Principet og i det væsentlige stemmer overens med Malling-Hansens,
men er en Del simplere i sin Indretning, hvorfor den ogsaa i sit Hjemland
har erhvervet sig mange Velyndere. Ogsaa paa Sholes Maskine ere alle Typerne
ordnede bevægelige, saa at de i hvilken som helst Rækkefølge kunne trykkes
mod samme Sted paa Papiret. Efter hvert Tryk forskydes Papiret i lidt
over en Types Brede i Liniens Retning. Naar der skal være et større
Mellem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
