Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Samfærdselsmidlerne - Jernbaner og Jernbanebygning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
114
JERNBANER OG JERNBANEBYGNING.
ventes, at Luften vil holde sig sund, og paa den næsten 2 Mil lange
Hovedtunnel er der i dette Øjemed anbragt særlige Foranstaltninger til Ventilation.
Det var imidlertid ikke nok at faa Jernbanerne førte over Bjergene;
man maatte ogsaa over Floderne, som jo have hver et særligt Præg, alt
efter de stedlige Forhold.
Trajekter ere Dampskibe eller Færger, hvorpaa Jernbanevognene, der
skulle føres over et Vand, anbringes enten enkeltvis, under Tiden ved Kraner
(Ruhrort ved Rhinen), eller paa hvilke de kjøre ud i hele Tog. Nogle Steder,
saaledes f. Ex. ved Rheinhausen ved Rhinen, føres Fartøjerne over ved Hjælp
af Tove af Jerntraad, ved Solano i Kalifornien gaar de frit over. Fig. 76
viser en saadan Dampfærge. Paa de større Jernbanelinier forslaa imidlertid
disse Trajekter ikke og benyttes da ogsaa kun provisorisk, indtil vedkommende
Brobygning er færdig. Saadanne Broer ligne enten Viadukter, saaledes
som den, hvorpaa Eriebanen føres over Génesøen, eller de ere virkelige Broer;
i Amerika bygges Viadukterne mest af Træ, medens Broerne som oftest ere
konstruerede som Hængebroer; i Tyskland
benyttes hyppigst murede Piller og bueformede
Jerndragere i betydelig Højde.
Sporet paa Jernbanerne bestod for en
Snes Aar siden væsenligst af Jernskinner,
som bleve fastgjorte paa tværliggende
Træsveller, enten direkte eller ved Hjælp af
Skinnestole. Da der lidt efter lidt er blevet
Mangel paa billigt Træ samtidigt med, at der
er gjort store Fremskridt i Jernproduktionen,
har man efter Haanden forandret Anskuelser
med Hensyn til Valget af Materialier. I Aaret
1881 blev i Tyskland kun 10 Procent af de benyttede Jernbaneskinner
forfærdigede af Jern, derimod 90 Procent af Bessemer- eller Flussstaal, som
først støbes i Blokke og derpaa valses ud. I Amerika blev i samme Aar
anvendt 2/s Jern- og Vs Staalskinner. I Stedet for Træsveller anvender man
nu mere og mere Jernsveller, da alle de Forsøg, man har gjort for at forøge
Træets Varighed ved at imprægnere det med Kreosot, Vitriol, Zinkklorid og
Sublimat, ikke have hidført de forønskede Resultater. Den tiltagende
Anvendelse af Jern vilde været end yderligere forøget, hvis det Spørgsmaal var
blevet afgjort, om Længde- eller Tværsveller ere de mest fordelagtige, hvilket
Profil disse skulle have, og der næst hvorledes Skinnerne bedst skulle
befæstes paa Svellerne, saaledes at Fordringerne til Billighed, Sikkerhed og
Bekvemmelighed blive opfyldte. Længdesvellerne frembyde den Fordel, at
Forbindelsen mellem de enkelte Skinnestykker, der af den rejsende nu føles
som smaa, ubehagelige Rystelser, vilde blive bedre og nøjagtigere, hvorved
der vilde voldes mindre Slid paa Vognene; men paa den anden Side er der
den Ulæmpe ved Længdesvellerne, at Regnvandet, der samler sig indenfor
Skinnerne, ikke faar et saa godt Afløb, idet det standses af de kontinuerende
Fig. 75. Profil af St.
Gotthards-tunnelen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
