Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Samfærdselsmidlerne - Nutidens Broer - Skibsfart og Skibsbyggeri
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SKIBSFART OG SKIBSBYGGERI.
133
Steder; derimod maa man til Broerne regne de bekjendte Skibs- eller
Pontonbroer samt Klap- og Svingbroer; disse sidste anvendes i
Almindelighed, hvor Broen lægges saa lavt over Vandspejlet, at Skibe ikke
kunne passere under den; de blive derfor navnlig benyttede over Kanaler og
Flodarme, der gaa gjennem Byer.
Skibsfart og Skibsbyggeri. Skibsfarten har i de senere Aar taget et stort
Opsving. Dampskibene fortrænge imidlertid Sejlskibene mere og mere paa de lange
Rejser, og Oceanfarterne foregaa med en Regelmæssighed, der for faa Aar
siden vilde været anset for en Umulighed. Medens endnu blot for nogle Aar
siden Atlanterhavs Trafiken besørgedes alene fra engelske og tyske Havne, ere nu
selv de mindre Lande komne til Erkjendelse af, at en lokal Forbindelse med
Amerika er nyttig og indbringende; for Danmark s Vedkommende er saaledes
Thingvallasel skab et stiftet, hvis Skibe allerede have vundet et godt Navn og
regelmæssigt befordre Passagerer og Varer fra og til New-York. England
vedbliver dog stedse at haandthæve sit Supremati paa Havet, hvad der
frem-gaar af den Kjendsgjerning, at dette Land ved Begyndelsen af 1878 havde
8169 Dampskibe til længere Rejser, et Tal, som stadigt forøges.
Som et Exempel paa Skibsfartens Udvikling i Danmark kan nævnes
det foren ede Dampskibs Selskab, som i 1882 ejede 70 Dampskibe, nemlig:
I den udenlandske Afdeling 33 Skibe 16500 Tons drægtige 3500 Hestes Kraft
i den indenlandske - 24 — 3039 — 1495 —
i Øresunds Afdelingen 10 — 1050 — 785 — .
i Newcastle — 3 — 1778 — 420 —
Ialt: 70*) Skibe 22367 Tons drægtige 6200 Hestes Kraft.
I det nævnte Aar havde Bruttoindtægten været 9,266,380 Kr. og
Udgiften 6,307,^89 Kr., heraf til Folkehyre og Kostpenge 1,329,881 Kr. og til
Kul 1,127,724 Kr. Naar man nu tillige betænker, hvilken Mængde Mennesker
der direkte eller indirekte leve af denne Virksomhed, vil man heraf kunne
ane, hvilken uhyre Betydning Handelens og Søfartens Udvikling har for et
Lands Nationalvelstand.
Danmarks Handelsflaade bestod den 1ste Januar 1882 af 2999
Sejlskibe af 19811 Tons og 226 Dampskibe af 61454 Tons Drægtighed foruden
10900 Baade af 4 Tons Drægtighed og derover.
I Følge den i April 1883 udkomne Fortegnelse over de danske
Krigs-og Handelsskibe tæller Handelsflaaden nu 2829 Sejlskibe paa 1861521/« og
239 Dampskibe paa 707051/2 Tons. Sejlskibsflaaden er siden 1879 formindsket
med c. 9° o, Dampskibsflaaden derimod forøget med c. 31°/o, hvilke Forhold
ere omtrent de samme som hos andre søfarende Nationer.
Søhandelen er for hele Verden vel bleven 40 Gange fordoblet i de
sidste 200 Aar. Handelsskibenes Drægtighed kan anslaas at beløbe sig til
20 Millioner Tons, men England tager Løvens Part heraf. Siden 1874 er
*) 1 April 1883 havde det 73 Skibe med 23250 Tons
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
