Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Samfærdselsmidlerne - Skibsfart og Skibsbyggeri
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
134
SKIBSFART OG SKIBSBYGGERI.
Englands Søhandel alene med Nordamerika forøget omtrent med 84 Procent,
medens alle de øvrige Staters Udklareringer have holdt sig uforandrede. I Aaret
1875 klarerede England alene i Dampskibe 1,445,000 og i 1879: 2,448,000 Tons.
Af disse korte Bemærkninger vil det fremgaa, at det ledende Princip
for Bygningen af Skibe, navnlig Dampere, der ere bestemte til den store
Trafik, maa være at give dem stor Drægtighed og betydelig Hurtighed. Begge
disse Faktorer ere ogsaa de væsenlige, og de vigtigste Dampskibslinier forøge
derfor Aar for Aar deres Flaader med Skibe af stedse større Dimensioner
og større Hurtighed. Imellem Amerika og Europa færdes nu Verdens største
og hurtigste Dampere. I Amerika konkurrere to Dampskibsselskaber i
Forsøget paa| at| gjøre Rejsen over det atlantiske Ocean i fem Dage.
For at naa dette Maal foreslaar Kaptajn Mouland at bygge Damperne uden
nogen Mast og kun med et fuldstændigt hvælvet Dæk. I Tilfælde af et Havari
paa Hovedskruerne skulle de være forsynede med Hjælpeskruer. Den
amerikanske Expreslinie indretter nu den Slags Dampere men befordrer kun
Kahyts-Passagerer og oven i Kjøbet kun til meget høje Priser. De Endepunkter,
mellem hvilke man vil opnaa en Forbindelse i fem Dage, ere New-York og
Milford-Hover i Wales.
Fig. 104. Pietets ny Skibskonstruktion.
Fysikeren Pietet i Genf tænker paa en anden Maade at opnaa en
usædvanlig Hurtighed for Skibe. Han giver ikke sit Skib (Fig. 104) nogen
Kjøl men kun en bred, bagtil nedad bøjet Bund og en stump Boug. 1
Hviletilstand, siger Pietet, synker Skibet ned i Vandet indtil Linien MM, men
hæver sig, naar det bevæges, strax op af Vandet fortil og glider hen over
det med sin Underflade. — Opfinderen bygger nu en større Baad efter disse
Principer, og Resultatet vil vise, om Opfindelsen vil blive brugbar.
Det største Skib næst efter »Great Eastern« (Opf. B. Il, 259) paa
alle Verdens Have er »City of Rome«, der tilhører Inman Linien, og som for
kort Tid siden er løbet af Stabelen. Det har en Længde af over 600 Fod
og en Brede af 60 Fod; dets Drægtighed er 8826 Tons; Maskinerne have
10000 Hestes Kraft og skulle give Skibet den usædvanlige Hurtighed af
18 Knob. En svensk Skibskaptajn, Lundborg, mener endogsaa at kunne naa
en Hurtighed af 20 Knob og der over med sine Skibe; disse have den
Ejendommelighed, at Skroget ikke skærer Vandet vertikalt men horisontalt. Dette
er "bevirket derved, at Skroget springer frem under Vandlinien. Opfinderen
projekterer at bygge et saadant Skib af 550 Fods Længde og 60 Fods Brede,
der skal kunne rumme 600 Passagerer i første, 1500 i anden og 3000 i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
