Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Samfærdselsmidlerne - Skibsfart og Skibsbyggeri
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SKIBSFART OG SKIBSBYGGERI.
135
tredie Kahyt; fremdeles 3000 Tdr. Ladning og 3200 Tdr. Kul til Brug for
Kjedlerne til Skibets fire Kompoundmaskiner med i alt 22800 Hestes Kraft.
Fra Henry Murrays & Co.s Værft i Dumbarton er for nyligt sat en
Damper, kaldet »Richmond Hill«, i Vandet. Den er bygget til The Twin
Schrew Steamship Line i Liverpool, hvis Flaade bestaar af fire lignende Skibe,
alle med to Skruer, øg som ere byggede i 1882 og 1883. Skibet er 420 Fod
langt, 47 bredt og 26V2 dybt. Det maaler 4300 Tons og er bygget udelukkende
af Siemens-Martin Staal; det har to Dæk helt af Staal og saavel for som
agter kuppelformede Overbygninger af samme Materiale. Maskinerne have
3300 Hestes Kraft og ere forsynede med Staalkjedler; men det mest
ejendommelige ved dette, ligesom ved de tre andre Fartøjer, er deres
Dobbeltskruer, som anses for saa fordelagtige særlig i Ocean Farten, at man venter,
at det Exempel, Selskabet giver, snart vil blive fulgt af andre.
En usædvanlig Opsigt over hele Verden vakte for et Par Aar siden
den russiske Kejsers Dampskib »Livadia«, der blev udstyret med eventyrlig
Pragt og bygget efter Admiral Popows Tegninger. Det paladsagtige, med al
mulig raffineret Komfort udstyrede Skib har kostet den uhyre Sum af 5
Millioner Rubler, uden at det dog i fjærneste Maade opfyldte Popows Løfter
med Hensyn til Hurtighed og Sødygtighed. I Stedet for de lovede 15 Knob
gjorde Skibet kun syv, uagtet de udmærkede Maskiner paa 10000 Hestes
Kraft anstrængtes stærkt. Da Skibet skulde sejle til Ferrol og Vejret var
noget stormende, blev det lækt paa Grund af Maskinernes Rystelser og kun
med største Møje bragt i Havn. ;
Krigsskibe. Endskjøndt man mente, at Forbedringerne af Torpedoer
og de kæmpemæssige Kanoner snart vilde bringe Panserskibenes sidste
Time til at slaa, have dog de heldigvis faa Lejligheder, hvor de have været
udsatte for en saadan Prøve — i den sidste russisk-tyrkiske og i den chileniske
Krig — ladet deres store Værd fremlyse. Særligt ere de store Forhaabninger,
som man havde sat til Torpedoerne, kun i ringe Maal bievne opfyldte.
Panserflaaderne forøges stadigt, kun med den Forskiel imod tidligere, at man
paa den ene Side anbringer passende Foranstaltninger til Beskyttelse imod
den farligste Fjende, som et Panserskib altid maa frygte, nemlig Torpedoen,
paa den anden Side selv ruster sig med Torpedoer. Nutidens Panserskibe
bygges i Almindelighed af Jernplader, i den aller nyeste Tid af Staalplader
og forsynes med en Pansring af en Tykkelse af indtil 30 Tommer, der
sædvanligvis bestaar af en Komposition af Staal og Jern. Deres Konstruktion
og navnlig deres Maskiners overordentlige Styrke give i Almindelighed en
Hurtighed af indtil 14 Knob. Hvis Panserskibene særligt ere bestemte til
lange Rejser paa rum Sø, faa de en fuldstændig Takkelage, medens derimod
saadanne, der ere bestemte til Kystforsvar, kun have en Signalmast og for
øvrigt ere henviste til Dampkraft. Den her antydede Hensigt er bestemmende
for Panserskibes Konstruktion. En Stat, som f. Ex. England eller Italien,
der ikke blot skal forsvare en lang Kyststrækning, men ogsaa maa vaage
over en stor Handelsflaade, vilde ikke kunne nøjes med Defensiv-Panserskibe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>