Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Signalvæsen, Redningsvæsen og Hygiejne - Hygiejne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
184
HYGIEJNE.
Druesukker til Vinen for at forøge dens Indhold af Alkohol, eller ogsaa
ligefrem Alkohol; for at forbedre Vinens Farve tilsættes Kampeschetræ,
Blaa-bærsaft, Fuksin o. s. v. For at opdage dette sidste kan man benytte følgende
Fremgangsmaade: man dypper noget Skydebomuld i vedkommende Vin og
udvasker det saa længe, indtil Vandet løber farveløst af; Skydebomulden vil
være rosa farvet, hvis der har været Fuksin i Vinen. Brændevin indeholder
30—5O°/o Alkohol og, hvis det er tilberedt af Runkelroe-, Korn- eller
Kartoffelspiritus, en større eller mindre Mængde Fuselolie, som give det en
ubehagelig Smag og Lugt.
Nydelsen af Alkohol ytrer sin Virkning paa Organismen ved en Pirring
af Slimhinderne, navnlig Mavens. Nydt i mindre Kvantum stimulerer det paa en
behagelig Maade. Man har hidtil antaget, at Nydelsen af Spiritus bevirkede
en Opvarmning, men dette er dog ikke Tilfældet; Thermometret viser tvært
imod allerede efter en Times Forløb en Synken af Temperaturen, som endog
ved Nydelsen af berusende Kvantiteter kan beløbe sig til 2 Grader eller mere.
Heraf kan det forklares, at Febersyge i Almindelighed taale Alkohol bedre
end sunde. Der hersker selv blandt Læger og Fysiologer meget forskjellige
Anskuelser om,, hvor vidt spirituøse Drikke ubetinget og absolut ere skadelige,
eller om de endog kunne regnes med til »Erstatningsmidlerne«, hvorved
forstaas saadanne Næringsmidler, der erstatte Organismen dens Tab af visse
Stoffer. Det tør dog vist nok antages, at en maadeholdende Nydelse af
alkoholiske Drikke ikke skader, medens Vanedrankere lide af Mavekatarrher,
Fedtdegenerationer af visse Organer (især Leveren), Hjertefejl og endelig
Vattersot. Drikkesygen, som er saa almindelig udbredt, er et af Samfundets
Hovedonder, og det er derfor naturligt, at man i flere Lande, særlig i
England og Amerika, er traadt kraftigt op for at bekæmpe denne Fjende af
Samfundsordenen og Moraliteten. Man har saaledes oprettet Kaféer og
Restaurationer, hvor Haandværkere og Arbejdere for en meget billig Betaling
kunne faa alt undtagen Spirituosa, man har oprettet Maadeholds- og
Totalafholdenhedsforeninger, man har animeret til Nydelsen af Kaffe og The i Stedet
for Alkohol o. s. v. Imidlertid maa det vel erindes, at det ikke er de lavere
Samfundslag alene, der lide under dette Onde; det strækker sig desværre
ogsaa opad i de højere Klasser, hvor de økonomiske Forhold ganske vist
tillade at anvende bedre og derfor mindre skadelige Midler til at tilfredsstille
Begæret efter Spirituosa, men hvor der ikke findes de undskyldende Momenter,
strengt legemligt Arbejde, Mangel paa sund og nærende Føde, som Samfundets
siettere stillede fremføre. Selv blandt Kvinderne i de højere Klasser er
Lysten til stærke Drikke almindelig, og her have Nutidens Læger et tungt
Ansvar at bære, da de altfor letsindigt have tilraadet Nydelsen af Vine og
Spirituosa i forskjellige »nervøse« og hysteriske Sygdomstilfælde; vedkommende
Patient har vænnet sig til at betragte det som et dagligdags Nydelsesmiddel,
hvad der kun skulde været en Medikament, har savnet Energi til at holde
igjen og er bleven Vanedranker for enten at bukke under for en eller anden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
