Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Signalvæsen, Redningsvæsen og Hygiejne - Hygiejne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HYGIEJNE.
183
der er meget udbredt i England, beror paa Anvendelsen af Horsfords
Bagepulver. Dette bestaar dels af en Blanding af tvekulsurt Natron og Klorkalcium
og ^els af surt Kalciumfosfat og surt Magnesiafosfat. Under Æltningen
dannes af disse Salte Kogsalt, fosforsur Kalk og Kulsyre, hvilken sidste
driver Dejgen op. Ved at anvende dette Bagepulver er man i Stand til i
Løbet af to Timer at berede færdigt Brød af Mel og faar derved af 100 Dele
Mel 10—12°/o Brød mere end i heldigste Tilfælde ved den almindelige
Frem-gangsmaade. Da Brød ikke lader sig opbevare i længere Tid uden at lide
Forandringer, der ere skadelige for Sundheden, benytter man som Brødkonserve
saadant Bagværk som f. Ex. Skibstvebakker.
Til Kornsorterne slutter sig, hvad Sammensætning og Vigtighed som
Næringsmiddel angaar, Kartoflen. Den indeholder 70—8O°/o Vand,
1—2°/o Æggehvide og 13—24°/o Stivelse. For at kunne bidrage til
Ernæringen er det nødvendigt, at Kartoflen nydes sammen med andre Fødemidler,
der ere rigere paa Næringsstof. Hvis Kartofler skulle udgjøre den overvejende
Part af Føden, paadrages der Organismen et alt for stort Fordøjelsesarbejde.
Arterne af Gemyse og Frugt ere af Betydning paa Grund af deres
Indhold af Salte, Sukker, frie Plantesyrer og aromatiske og ætheriske Stoffer
og tjene til at forbedre Fødemidlernes Smag. Ved forskjellige
Konserverings-methoder har man opnaaet at kunne have Gemyse- og Frugtarter paa enhver
Aarstid. Man kan saaledes enten lade dem blive sure (Surkaal) eller
komprimere dem; fremdeles kunne de tørres eller koges hen i Daaser.
I den nyeste Tid har Hygiejnen særligt maattet beskæftige sig med
de alkoholiske Nydelsesmidler, 01, Vin og Brændevin, fordi de ere
Gjenstand for meget raffinerede Forfalskninger. Undersøgelsen af 01 gaar
navnlig ud paa at finde, hvor megen Alkohol det indeholder, hvad der varierer
meget, hvor mange Extraktivstoffer af Humle og Malt, samt hvor megen
Kulsyre, Mælkesyre og Eddikesyre der indeholdes, af hvilken sidste Syre der
ogsaa kan forekomme Spor i normalt 01. De vigtigste Forfalskninger af 01
bestaa i Tilsætninger af Soda, Potaske eller Kogsalt, narkotiske og andre
bitre Stoffer samt Stivelsesukker. Som Surrogat for Malt benytte Forfalskerne
f. Ex. Druesukker, og i Stedet for manglende Humle har man fundet
Tilsætninger af Kvassia, Kolkikumfrø, Kældertræbak, Ensianrod o. s. v. Som
Bedrageri maa naturligvis ogsaa regnes den meget almindelige Tilsætning af
Vand. Med Hensyn til Vinen er det af Interesse for Hygiejnen at lære de
Midler at kjende, ved Hjælp af hvilke man søger at forbedre denne. Hertil
hører Chaptalisering (Mætning af Syren i ringere Sorter Vin ved Hjælp af
en Tilsætning af Marmor og derpaa af Rørsukker), Gallisering (Fortynding af
Mosten med Vand og Tilsætning af Druesukker) og Petiotisering (Tilsætning
af Vand til Bærmen, som først staar noget hen og derpaa presses paa ny).
I Opf. B. VI, 168 ere disse Methoder nærmere omtalte. Disse
Fremgangsmaader kunne ikke betragtes som Forfalskninger, thi saadanne bero enten paa
Tilsætning af Frugtvin for at forøge Kvantiteten eller paa fremmede
Til-blandinger, hvis Art og Antal er ganske overordentlig stort. Ofte sættes der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
