- Project Runeberg -  Opfindelsernes Bog (1. Udgave) / 8. Den nyeste Tids Opfindelser /
197

(1877-1883) [MARC] Author: Friedrich Georg Wieck, André Lütken, George Lütken
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fysiske og optiske Instrumenter - Vægte - Manometer, Barometer og Thermometer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

VÆGTE.

197

toarmet Vægtstang tæt under Kassens Laag med Skaalen til Lodderne til
højre; af disse maa der findes lige saa mange, som der er forskjellige
Guldmønter at prøve; til venstre findes Skaalen til Mønterne og den Mekanisme,
ved hvilken Guldstykkerne skydes hen paa Møntskaalen fra Tilløbsrøret og
efter Vejningen atter kastes ned bag til. Her sker Adskillelsen mellem de
lette og de fuldvægtige Mønter, idet disse, alt efter den Højde, hvori Skaalen
kommer til at staa, hvad der jo betinges af Pengestykkets Vægt, komme ind
i det ene eller det andet af to Rør, hvis Mundinger findes lige ved Siden af
Skaalen. Nøjagtigheden er saa stor, at en Afvigelse af 5/iooo Gram aldeles
sikkert markeres.

Man behøver kun omtrent hver 10 Minuter at fylde Guldstykker i
Tilløbsrøret; uden videre Hjælp besørger Apparatet selv Afvejningen af de
enkelte Mønter; hver enkelt Vejning varer højst 3 Sekunder. Stückrath har
ogsaa konstrueret en overordentlig fin Vakuumvægt. Som bekjendt kunne
nøjagtige Vejninger ikke udføres i en Stue, hvor Luften ex* i Bevægelse, og
hvor der i det hele taget gjør sig mangfoldige Indflydelser gældende, der
virke forstyrrende. Hvor det altsaa gælder om en særlig fin og nøjagtig
Vejning f. Ex. i kemiske Øjemed, maa Vægten anbringes i et tomt Rum,
men man vil let indse, at den Opgave at konstruere en saadan Vægt er
meget vanskelig, thi ikke en Gang den vedkommende Person maa være for
nær ved samme, og Glaskassen, hvori den er anbragt, maa jo være
gjennem-brudt paa flere Steder af de Skydere o. s. v., der skulle benyttes under
Vejningen til at sætte Apparatet i eller ud af Virksomhed, til at anbringe
Vægtlodderne o. s. v.; de gjennembrudte Steder skulle desuagtet være saa
tætte, at Luften ikke kan trænge ind — der er, kort, sagt, saa mange Hensyn
at tage ved Konstruktionen af et saadant Apparat, at det ikke er at undre
sig over, at en Instrumentmager kan vinde et stort Navn ved at løse
Opgaven tilfredsstillende.

Det samme Firma, Stückrath, har konstrueret en Vægt til Bestemmelse
af de mindste Vægtstørrelser med en saadan Nøjagtighed, at Fejlen ikke
beløber sig til over Vioooooo af et Gram. Vægtlodderne ere af Aluminium, og
der gaar 50 Millioner af dem paa et Pund.

Manometer, Barometer og Tliermometer. Disse Instrumenter have
stadigt paa Grund af deres Betydning baade for Fabrikindustrien og for
Videnskaben tiltrukket sig alle Fagmænds Opmærksomhed, ere derfor ogsaa
bievne forbedrede og have modtaget flere værdifulde Forøgelser i Form af nye
Instrumenter. Alt, hvad der i saa Henseende er præsteret, har bevirket, at
Maalinger af Temperatur og af Luft-, Gas- og Damptryk nu, da de kunne
ske langt akkuratere og lettere end forhen, have fundet langt større Anvendelse
i Industrien. Af de mange fortrinlige Forbedringer kan f. Ex. nævnes
Belysning af Manometerskalaen paa Dampkjedler, Forandringerne ved
Normal-(Kviksølv-) Barometret og ved Kviksølvthermometrets Skala. Her kunne
ligeledes nævnes de heldige Forsøg, der ere gjorte paa at forsyne Instrumenterne

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Thu Apr 4 10:51:27 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opfind1/8/0215.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free