Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anvendelser af Elektriciteten i den nyere Tid - Overførelser af Kraft
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
OVERFØRELSER AF KRAFT.
229
Kraftoverførelser, og Elektriciteten vil paa dette Omraade hyppigt optræde
som Dampens sejrrige Konkurrent. Til Overførelse af Kraft behøves der
foruden den Kraft ydende Motor (Turbine, Dampmaskine, Gaskraftmaskine
o. s. v.) to elektriske Maskiner, hvoraf den ene (primære) Maskine, sættes i
Omdrejning af Motoren og derpaa omsætter Kraften (mekanisk Arbejde) i
Elektricitet, som ledes til den anden Maskine ved Hjælp af en Traadledning.
Den anden (sekundære) Maskine, der er ganske lig den første, sættes i
Bevægelse ved den elektriske Strøm og præsterer ved Hjælp af Remskiver el. lign.,
som findes paa Ankerets Axe, mekanisk Arbejde og omsætter saaledes igjen
Elektriciteten i Kraft.
Ganske vist gaar en stor Del af Kraften til Spilde (30—65°/o), ved
at Kraften først skal omsættes til Elektricitet, ved Tab gjennem Ledninger
og ved Elektricitetens derpaa følgende Forandring til Bevægkraft, men det
maa erindres, at et Tab altid finder Sted ved en hvilken som helst
Bevægkraft om end ikke i saa stort et Forhold.
Som Exempel paa Overførelse af Kraft ved Elektricitetet skal nævnes
et af de nyeste Forsøg, der fandt Sted ved Udstillingen i München i 1882, et
Forsøg, der i høj Grad interesserede alle Elektroteknikere.
Den bekjendte franske Ingeniør Marcel Deprez benyttede to Grammes
Maskiner (»Type C«), af hvilke den ene blev opstillet ved Miesbach i en
Afstand af 7 danske Mil fra München, og sattes der i Bevægelse ved Kraften
fra et Vandfald. Den anden Maskine var opstillet i Glaspaladset i München,
hvor Udstillingen holdtes, og begge Maskiner forenedes ved en almindelig
Telegrafiedning, der havde en Modstand af 950 Ohm*) og gav et Tab af
3°/o paa Grund af mangelfuld Isolation. De to Maskiner var ganske ens
og forsynede med en Bevikling af fin Traad, der havde en Modstand af
470 Ohm, saa at den samlede Modstand i den sluttede Ledning beløb sig til
950 -j- 2 X 470 = 1890 Ohm. Maskinen i Miesbach gjorde 2200
Omdrejninger i Minutet, den i Glaspaladset i München derimod 1500. Da nu den
elektromotoriske Kraft i to Maskiner af lige Strømstyrke staar i direkte
Forhold til Antal af Omdrejninger, saa skulde man derefter have
Nyttevirkningen = 1500/22oo eller omtrent 68°/o.
Denne Beregning er imidlertid kun tilnærmelsesvis rigtig, naar der slet
intet Strømtab finder Sted ved en mindre god Isolation af Maskiner og
Ledning, hvilket er umuligt ved Maskiner, der arbejde under saa stærk Spænding.
*) Til elektriske Maalinger benyttes de saakaldte absolute eller
Centimeter-Gramme-Sekund Enheder, samt de praktiske Enheder, af hvilke i det følgende forekomme:
1 Ohm, Enhed for Modstanden mod den elektriske Strøms Gjennemgang, svarer til
Modstanden i en ren Kobbertraad af 48lza Meters Længde og af 1 Millimeters
Gjennem-snit ved en Temperatur af 0° Celsius.
1 Volt, Enhed for den elektromotoriske Kraft, er 5—10°/o mindre end den
elektromotoriske Kraft i et Daniels Element.
1 Ampëre, Enhed for Strømstyrken, er den Strøm, der i et Sekund ved den
elektromotoriske Kraftenhed kan overvinde en Modstandsenhed. Strømstyrken er lige
stor med den elektromotoriske Kraft, divideret med Modstanden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
