Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anvendelser af Elektriciteten i den nyere Tid - Overførelser af Kraft
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
OVERFØRELSER AF KRAFT.
235
derfor fortrinligt for den lokale Trafik, og det er nok muligt, at den vil
bevirke en fuldstændig Omvæltning i Persontrafiken i de store Byer. ,
Helt anderledes stiller Sagen sig, hvor der er en Mulighed for at
drage sig en billig Kraft til Nytte til Fremkaldelse af den elektriske Strøm,
saaledes i Bjerglande, hvor der findes Vandfald, hvad vi allerede tidligere
have omtalt. Den meget berettigede Indvending, at Elektriciteten hidtid altid
har haft Damp- eller Gasmaskiner som Forudsætning, og at det derfor var
simplere at benytte disse Maskiners Kraft direkte, falder bort i dette Tilfælde.
Vandkraften kan i Skikkelse af Elektricitet lade sig lede hen overalt, og
Autoriteter som Sir William Thomson og Siemens have endog erklæret, at det
ikke er umuligt, at hele Nordamerika en Gang kunde faa sat alle sine
Maskiner i Gang ved Hjælp af Niagaravandfaldets Millioner Hestes Kraft.
Rhin-faldet vil maaske i det 20de Aarhundrede komme til at spille en lignende
Rolle saa vel som de store Floder, der have deres Udspring paa Alperne.
Anlæget af elektriske Baner i Bjerglande synes endvidere at maatte
være saa meget mere fordelagtigt, som Lokomotivet kun med en
uforholdsmæssig Kraftanvendelse formaar at overvinde Stigninger, hvilken Omstændighed
nødvendiggjør Bygningen af de overordentlig kostbare Tunneler. Ved
Anvendelse af Elektricitet kunde maaske disse Bygninger for en stor Del
undværes, og en af Hovedvanskelighederne ved Jernbanebygningen i Bjerglande
vilde saaledes falde bort.
Vi skulle endnu til Slutning paapege et Par væsentlige Fortrin ved
de elektriske Jernbaner. Naar de tunge Maskiner falde bort, vil man ogsaa
kunne anvende en lettere Overbygning og lettere Broer, hvorved der vilde
spares betydelige Summer ved Anlæget. Endelig maa det ogsaa bemærkes,
at hele Driften paa en Jernbane eller en Strækning af en saadan ganske
simpelt kunde ledes fra det Centralsted, hvor de dynamo-elektriske Maskiner
arbejde. Den paa dette Sted stationerede Driftsinspektør vilde ved en simpel
Manipulation kunne sætte Togene i Bevægelse og ligeledes standse dem i deres Løb,
og det kan da ikke benægtes, at Jernbanetrafiken herved vilde vinde i
Sikkerhed.
Den samlede Længde af de i Øjeblikket i Europa og Amerika færdige
elektriske Jernbaner angives i »Revne industrielle« til 20 danske Mil. I
Nordamerika er der givet Koncession paa en elektrisk Bane fra New-York, der
skal have en Længde af 10 Mil, og i England paa to underjordiske elektriske
Baner, nemlig en under Themsen fra Charing Cross til Waterloostationen og
en i Syd Wales, hvor man vil anvende et Vandfald til Drivkraft.
Dr. Werner Siemens har ogsaa til Hensigt til Dels at omforme
Postvæsenet, idet han som Forbillede vil benytte den saa kaldte Rørpost, der
haves i Berlin og andre Steder, og som vi have omtalt Side 108. Som
be-kjendt stiller Postvæsenet de mest vidt gaaende Fordringer til Jernbanerne.
Ikke blot skal der næsten med hvert Tog følge en særlig, tungt belæsset
Postvogn, men mest i Postvæsenets Interesse skal der paa Banerne befordres
natlige Iltog, som i de allerfleste Tilfælde langt fra betale sig. Desuagtet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
