- Project Runeberg -  Opfindelsernes Bog (1. Udgave) / 8. Den nyeste Tids Opfindelser /
238

(1877-1883) [MARC] Author: Friedrich Georg Wieck, André Lütken, George Lütken
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anvendelser af Elektriciteten i den nyere Tid - Overførelser af Kraft - Maskiner til Indvinding af Metaller etc.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

238

MASKINER TIL INDVINDING AF METALLER ETC.

strækkelig og billig Vandkraft, saaledes som denne ofte vil kunne haves ved
Bjergbaner, Tunneler o. s. v.

Som bekjendt gjorde Jakobi allerede i Aaret 1840 Forsøg paa at
drive en Baad ved Hjælp af Elektricitet, og han har fundet Efterlignere,, da
man nu kan fremstille Elektriciteten paa en billigere Maade, navnlig ved
Hjælp af Akkumulatorer.

En Baad, der drives ved en elektrisk Motor og virkelig benyttes til
kommercielle Øjemed, er den af »The Electrical Power-Storage Company« i
London konstruerede Baad »Electricity«, hvis Motorer bestaa af et Par
Siemens Dynamomaskiner, der sættes i Bevægelse ved et Sekundær-Batteri.
Baaden gjorde sin første Fart den 28de September 1882 paa Themsen.

Baaden, der er af Jern, er 25 Fod lang og i Midten 5 Fod bred, dens
Dybgaaende er 21 Tommer for og 30 Tommer agter. Skruen gjør 350
Omdrejninger i Minutet. De benyttede Akkumulatorer lades fra Selskabets
Etablissement, medens Baaden ligger ved Bolværket, idet Ledningstraade ere
spændte tværs over Værftet fra Bygningen til Bolværket. Baaden er
indrettet til at have 54 Elementer om Bord med en Vægt af 2000 danske Pund;
den kan da tillige rumme tolv Personer. Elektromotorerne kunne enten
samtidig eller enkeltvis indskydes i Ledningen, ligesom man ogsaa kan
benytte et forskjelligt Antal Akkumulatorer. Ved Prøvefarten opnaaedes en
Hastighed af 9 Mil.

Maskiner til Indvinding af Metaller etc. Vi have allerede tidligere
omtalt, at Grammes og Hefner-Altenecks dynamo-elektriske Maskiner af
samme Art som de, der benyttes til Fremstilling af elektrisk Lys og til
Overførelse af Kraft, ogsaa benyttes til Indvinding af Metaller i ren Tilstand;
Konstruktionen og Omviklingerne ere dog noget anderledes. I dette Øjemed
kræves der en meget stærk Strøm men kun en ringe elektromotorisk Kraft,
hvorfor der ikke behøves en saa stærk Omvikling af Ankeret og
Elektromagneterne, medens Vindingerne derimod hvei’ for sig skulle være tykkere.
Til Omviklingerne benyttes derfor firkantede Kobberstænger.

Blandt denne Art Maskiner maa særligt nævnes en, der er konstrueret
af Firmaet Siemens & Halske efter Hefner-Altenecks System. Beviklingens
enkelte Lag ere isolerede ved Hjælp af uforhrændelig Asbest, og det bliver
herved muligt at forøge Maskinens Præstationsevne i en meget høj Grad uden
at skade dens Holdbarhed. Styrken af de Strømme, som kunne frembringes
ved denne Maskine, er saa stor, at dens forholdsvis stærke ledende Dele
blive meget varme, og at Metaltraade af 5 Millimetres Tykkelse blive glødende,
naar de anbringes i Strømkredsen. I Bjergværket ved Oker i Harzen have
saadanne Maskiner nu været i Gang uafbrudt (Dag og Nat) i to Aar, og hver
af dem leverer Strømme til 10—12 store Udfældningskar, i hvilke der i Døgnet
udfældes 500—600 Pund Kobber med et Forbrug af 8—10 Hestes Kraft.

En anden Anvendelse af den elektriske Strøm, som vel er værd at
omtale med et Par Ord, og som først kan siges at være bleven virkelig gjort

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Oct 1 23:45:53 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opfind1/8/0256.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free