Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anvendelser af Elektriciteten i den nyere Tid - Maskiner til Indvinding af Metaller etc.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MASKINER TIL INDVINDING AF METALLER ETC.
239
efter Opfindelsen af gode elektriske Maskiner, er: Smeltningen af
tungsmeltelige Metaller ved Hjælp af Elektricitet.
Den overordentlig høje Temperatur, der fordres til Smeltningen af
Platin og Iridium, gjorde tidligere Forarbejdelsen af disse Metaller meget
vanskelig og kostbar, medens man nu ved den særdeles høje Temperatur,
der kan frembringes ved den elektriske Strøm paa en forholdsvis let og billig
Maade, sættes i Stand til at forarbejde disse Metaller.
Fortjenesten af at have konstrueret et passende Apparat til
Smeltningen af disse tungsmeltelige Metaller tilkommer William Siemens i
London. Hans Smelteapparat bestaar af en Smeltedigel af Grafit eller af et
andet tungsmelteligt Materiale, som er stillet inden i en Skaal af Metal, der
staar paa en Trefod. Diglen berører ikke Metalskaalen, men skilles derfra
ved et Lag stødt Trækul eller en anden slet Leder. Gjennem Bunden
paa Smeltediglen rager den positive Elektrode op, der er en Stang af
Gaskul; medens den anden Elektrode,, der dannes af en Stang af presset Kul,
gaar ned gjennem Diglens Laag og holdes i en passende Afstand fra den
positive Elektrode ved en automatisk Regulator, saaledes at Flammen kan
blive regelmæssig.
Ved Anvendelsen af en dynamo-elektrisk Maskine, dermed en Drivkraft
af 4 Hestes Kraft gav en Strøm af 36 Ampere, fandt Siemens, at en
Smeltedigel paa 7x/2 Tommes Dybde kunde bringes til Hvidglødning i Løbet af et
Kvarter, samt at 2 Pund Staal bragtes til Smeltning i Løbet af det næste
Kvarter. De derefter følgende Smeltninger kunde udføres endnu hurtigere.
Med Hensyn til de øvrige Anvendelser af Elektriciteten maa vi henvise
Læseren til de forskjellige Afsnit: Belysning, Telegrafi, Jernbaner og
Signalvæsen. For Oversigtens Skyld ville vi dog her i al Korthed sammenfatte
disse Anvendelser.
Elektriciteten har allerede fundet en meget vidt strakt Anvendelse saa
vel til Belysning af Gader og Pladser som af større Bygninger; i den
nyeste Tid benyttes ogsaa elektrisk Belysning i Privathuse. Forsøgene paa
at benytte den til Skibe og Jernbanevogne ere faldne tilfredsstillende ud; det
samme gælder om Anvendelsen af elektrisk Lys i Kulgruber, hvorved man
undgaar Faren ved Antændelse af Grubegasser. Ogsaa til Fyrtaarne har det
vist sig heldigt, idet deres Lys kan forøges til det tre- til firdobbelte.
Desværre har det hidtil ikke ret villet lykkedes at sætte et større
Antal Uhre i en By i Bevægelse ved Elektricitet. Dens Rolle her indskrænker
sig egentlig til at stille Uhre rigtigt, der forøvrigt blive drevne paa
mekanisk Maade.
Den mest udstrakte Anvendelse af den elektriske Strøm er dog som
Signalgiver. Vi tale ikke om Telegrafen men tænke her nærmest paa alle
de Apparater, man har, til selvvirkende at angive Vandstanden i et Reservoir,
en Kjedel o. s. v., saa vel som paa den elektriske lidebrandsmelder, ved
hvilken der er truffet den Indretning, at en Strøm sluttes og en Klokke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
