Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Apparater til Fremdrivning af Skibe - Skibes Fremdrivning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
250
SKIBES FREMDRIVNING.
Af disse og flere andre Grunde er man i Almindelighed kommen bort
fra at anvende Skovlhjulet paa det egentlige Hav og har bestemt sig for
Skruen, endskjøndt man langt fra kan opnaa den Hurtighed med denne som
med en godt bygget Hjuldamper.
Skruedampere. Skruen giver Vandet ikke blot en Bevægelse bagud,
men ogsaa en Kredsbevægelse, hvilken sidste bevirker en Formindskelse af
Skruens Tryk paa Vandet og svækker dens fremad drivende Virkning.
Endskjøndt Skruen allerede i omtrent 40 Aar er bleven benyttet som
Skibspropeller, har man dog ikke faaet fastslaaet en Normalkonstruktion af
Vingefladen, der passede i alle Øjemed, og som var sket i Følge praktiske
og theoretiske Grundsætninger. En egentlig Skrueform findes overhovedet kun
ved den Smithske Konstruktion, medens alle de andre saa kaldte Skruer
mere ligne Vinger af en Turbine eller Vindmølle. Den Mængde Skrueformer,
der haves — enhver Konstruktør har gjerne sin egen — kan maaske
forklares af de forskjellige Fordringer, der stilles i de enkelte praktiske Tilfælde,
og af det forskjellige Antal Vinger. Man anvender saaledes meget den
tovingede Skrue navnlig som Hjælpeskrue til
Sejlskibe, fordi denne lettere kan hejses op
af Vandet, naar Skibet blot skal gaa for Sejl,
medens man i alle andre Tilfælde helst
benytter tre- eller flervingede Skruer, fordi
deres Modstand mod Vandet er mere ensartet
og Skibet derved ryster mindre.
Griffiths Skrue (Fig. 166 og 167)
bliver meget rost; (Smign. Opf. B. II. 253
Anm.) dens Nav har Kugleform for at forhindre den Ansamling af »dødt
Vand«, som i Almindelighed sker paa dette Sted, og er hul, for at Vingerne
indvendigt fra kunne løsnes og atter fastgjøres i den ønskede Stilling. Hirsch
i London har gjort en Forbedring ved denne Skrue, idet han har givet
Vingerne en fortil bøjet Form; naar Skibet skal bakke, gjør den ganske vist
ikke saa god Fyldest som Griffiths Skrue, idet da Vingernes konvexe
Krumninger slaa Vandet, men ved Fremaddrivningen, som dog er det væsentligste,
har den vist sig bedre end den første.
Den franske Ingeniør Mangin var den første, som indrettede den
flervingede Skrue saaledes, at den kunde hejses op, idet han anbragte to, tre
tovingede Skruer bag ved hinanden, hvilke da kunde hejses op lige saa godt
som en enkelt tovinget. Dette Arangement, som benyttes meget paa de
franske Krigsskibe, har vist sig særdeles hensigtsmæssigt.
Paa den sidste Pariser Verdensudstilling fandtes af den franske
Konstruktør Cuizinier en Model til en Skrue, som maaske vil fortrænge den
Manginske, hvis dens Udførelse i Praxis ikke bliver for kompliceret. Cuizinier
anbringer nemlig ogsaa to tovingede Skruer paa Skrueaxen tæt b.ag ved
hinanden, men disse ere ikke — som hos Mangin — forbundne til et fast Hele,
idet den ene af dem kan drejes paa Axen, saaledes at der fremkommer en
Fig. 166 Og 167. Griffiths Skrue.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
