Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Apparater til Fremdrivning af Skibe - Styring af Skrueskibe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
258
KJÆDE- OG TOVDAMPERE.
gaar igjennem denne Rende, blive Klapperne nedad til trængte fra hinanden,
hvorimod deres Overdele rykke sammen, udøve et Tryk paa Tovet og for en
Tid klemme dette inde. Naar man anbringer denne Tridse paa Skibet, lægger
Tovet over den og lader Maskinen dreje den, ville Klapperne, der komme i
Berøring med Tovet klamre sig om dette, og Skibet vil trække sig frem.
Fig. 174 viser en af van Eyth og de Mesnil konstrueret Tovdamper,
der er 60 Fod lang, 12 Fod bred og har 3 Fods Dybgaaende. Midt paa
Siden af Skibet ligge tre Valser, hvoraf den øverste er en Fowlersk Valse,
medens de andre to ligesom de smaa ved For- og Agterenden kun tjene til
at lede Tovet. Man har forsynet disse Skibe med en Skrue, for at de
uafhængigt af Tovet kunne løbe ned af Floden.
Fig. 174. Eyth & de Mesnils Slæbesystem med forsænket Jerntraadstov.
De Forsøg, der ere anstillede paa Maasfloden, have godtgjort Fordelene
ved at anvende Tov i Stedet for Kjæde; Slæbeskibe af denne Art kunne
nemt, naar de møde et andet, der benytter samme Tov, kaste det af, medens
det mødende passerer, for derefter atter at tage det op, hvilket kun tager
meget lidt Tid.
Ret interessant er en Ide, som gaar ud paa at benytte selve Strømmen
til at bevæge et Skib opad Floden. Man har da paa Skibet anbragt flere
Vandhjul eller Axialturbiner saaledes, at de blive drejede rundt af Strømmen
og derved drive en Valse, hvorom en Kjæde eller et Tov er viklet, der er
anbragt paa den foran beskrevne Maade.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>