Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Grubebygning, Opberedning og Hyttevæsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GRUBEBYGNING, OPBEREDNING OG HYTTEVÆSEN.
321
hælder man Kviksølv saa længe, indtil det indtager en bestemt Stand i
Glasrøret. Paa Tragtens Rand er der fastkittet et Laag af brændt Ler, der
tjener som Mellemlag. Batteriets anden Poltraad sættes i Forbindelse med
Tragten, medens den første igjennem Messingfatningen er forbundet med
Platinspidsen. Saa snart der nu fremkommer explosive Gasblandinger, sker
der Osmose (Diffusion) igjennem Lerpladen, der opstaar et Tryk i Tragten,
som driver Kviksølvsøjlen opad, indtil den kommer i Berøring med
Platinspidsen. Strømmen sluttes saaledes, og en Allarmklokke sættes i Virksomhed,
som advarer Bjergmanden om hurtigst at sørge for sin Sikkerhed og skaffe
kraftig Ventilation til Veje.
Den anden »Wetterindikator« er af nyeste Datum og er lige saa sindrigt
udtænkt som den første. Den bestaar af et Thermometerrør, der er fyldt med
Kviksølv, og i hvis nedre Ende er indsmeltet den ene Poltraad til et
Batteri i Berøring med Kviksølvet. Den anden Poltraad er anbragt i Rørets
øvre Ende og er under almindelige Forhold ikke i Berøring med Kviksølvet.
Thermometerkuglen er omgivet med Platinsvamp (fint fordelt Platin). Apparatet
virker paa følgende Maade: Naar der dannes explosive Gasarter, fortætte
disse sig i Platinsvampen, der som bekjendt besidder denne Egenskab
(smign. det Döbereinske Fyrtøj). Ved denne Fortætning og partielle
Forbrænding af de lette Kulbrinter, der udgjøre Hovedbestanddelene af »schlagendes
Wetter«, udvikles der Varme, som bringer Kviksølvet til at stige, indtil det
naar Poltraaden for oven; den elektriske Strøm sluttes, og Ringeværket sættes
i Bevægelse.
Hvad Ventilation s apparater angaar, da har man næsten helt
forladt Stempelventilatorerne og vendt sig til Centrifugalventilatorer og
Kapselhjul. De første følge et Princip, der ogsaa anvendes til Pumper, som vi
senere skulle omtale, og virke ved at sætte Luften i Bevægelse ved
omdrejende Skovlhjul; Luften vil efter Centrifugalkraftens Love blive slynget ud
og afløses af nye Luftdele, der trækkes til. Der haves en saadan Ventilator,
konstrueret af Ritting er, med 62 Skovle, som opstilles foran en Luftkanal,
der staar i Forbindelse med Gruben; ved Omdrejningen suger den Luften ud.
Kapselhjulene ere ogsaa en Slags Skovlhjul, der bevæge sig i murede
cirkelformede Kamre, der nøjagtigt passe til Vingernes Længde. Den bedste
Ventilator af denne Art er konstrueret af Fabry og virker ligeledes ved
Opsugning af Luften.
Medens Ventilationsapparaterne saaledes, som vi nu have hørt, i Reglen
virke ved en Opsugning, har man paa den anden Side ogsaa foreslaaet at
trykke Luften ned i Grubegangene; Forslaget kan være meget godt men
vil næppe vise sig brugbart i Praxis.
Af lige saa stor Vigtighed for Bjergværksdriften som Ventilationen er
ogsaa Bortskaffelsen af Vandet. Det maa erindres, at Gruberne nu til
Dags ofte gjøres meget dybe, og at de tidt have deres Schakter liggende
umiddelbart op til Floder; der kræves derfor nødvendigvis store Maskinanlæg
af uhyre Dimensioner for at fjærne Vandet. I Blybjergværket ved Montzen i
Den nyeste Tids Opfindelser. 21
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
