Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Benyttelsen af Raastofferne paa Jordens Overflade - Dampkultivatorer - Skumning af Mælk ved Centrifugalkraft
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
360
SKUMNING AF MÆLK VED CENTRIFUGALKRAFT.
maskinen kommer op paa Bindeapparatets Platform, der ses til venstre, bliver
grebet af Samlehjul og trængt fremad imod Bindesnoren, der er spændt ud
paa tværs. Snoren giver efter saalænge, indtil Kornbundtet har naaet en
saadan Størrelse, at det støder imod Trykkearmen; ved en Vægtstang sættes
derpaa Samle- og Pakkemekanismen ud af Virksomhed, medens
Bindemekanismen sættes i Bevægelse. For nu at fuldbringe Bindingen af Neget føres
Snoren, hvis fri Ende holdes af en Gribe- og Afskæreindretning i den øverste
Del af Bindeapparatet, fra neden af ved Bindearmen under Bundtet og lægges
sammen med den anden Ende af Snoren. Snorens Ender indtage nu den Stilling,
hvori Knytteindretningen skal virke. Sejlgarnet skæres af, og samtidigt
knyttes de frie Ender i en Sløjfe. Naar Neget paa denne Maade er bundet
færdigt, gaar Bindearmen tilbage, og fra neden kommer der en Udkasterarm
frem, som besørger Neget ned fra Bindeapparatet. Samleapparatet begynder
derpaa igjen sin Virksomhed. Hele Operationen gaar saa præcist og hurtigt
for sig, at der i Minutet kan bindes 30 Neg.
Skumning af Mælk ved Centrifugalkraft. Mælken bestaar, som
bekjendt, i det væsentlige af Vand, Ostestof, Sukker og et Fedtstof, Smørret,
som i Form af smaa Kugler findes fint fordelt i den nymalkede Mælk.
Adskillelsen af dette Fedtstof fra Mælkens øvrige Bestanddele, Mælkens
Skumning, spiller en meget stor Rolle i Landhusholdningen. Indtil for kort Tid
siden foretoges denne Skumning, selv i de største Mejerier, efter at Mælken
havde staaet hen en Tid, under hvilken det lettere Fedtstof i Følge Tyngdens
Love samlede sig som et tykt Lag paa Overfladen af Mælken. Denne Maade
at indvinde Fløden tager, hvad enten den understøttes ved en lav Temperatur
eller ikke, gjennemsnitligt 24—36 Timer, hvortil kommer, at Mælken i mange
Tilfælde bliver daarlig i Løbet af den Tid, der kræves til en grundig
Afsætning af Fløden.
Denne Omstændighed, men fremfor alt Ønsket om at paaskynde
Indsamlingen af Fløden, har ført til, at man nu skummer Mælken ved
Centrifugalkraft. Hvis man anbringer en Blanding af lette og tunge Legemer i
Tromler paa en Centrifugalmaskine og sætter den i hurtig omdrejende
Bevægelse, ville de tunge Bestanddele i Blandingen faa en Bestræbelse efter at
afsætte sig paa Tromlens Vægge, medens de lettere ville nærme sig dens
Om-drejningsaxe. Det første Forslag til at skumme Mælk ved Hjælp af
Centrifugalkraften blev gjort af Professor Fuchs i Karlsbad i Aaret 1859, medens
en Brygger i München Anton Pr an dl nogle Aar senere først anstillede
større Forsøg i denne Retning. Prandl benyttede en Skive, der drejede sig
om en Vertikalaxe, og paa hvis Periferi der var ophængt en Del Blikspande
til Mælken. Naar Skiven drejedes hurtigt rundt, stillede alle Blikspandene
sig horizontalt, og Fløden samlede sig paa Mælkens Overflade. Denne
Maskine fik dog ikke nogen videre praktisk Betydning, hvorimod det først
lykkedes Ingeniør Lefeldt i Schöningen at konstruere en brugbar Maskine
(Fig. 271) til Skumning af Mælk. Denne Maskine ligner i det væsentlige de
bekjendte Centrifugaltørremaskiner og har en Tromle, hvori der er anbragt en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
