Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vandet og dets Skatte - Ismaskiner - Slutningsbemærkninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
386
INDVINDING. AF IS OG APPARATER DERTIL.
Naar man tager Hensyn til alle Forhold, ogsaa Udgiften til Anlæget,
vil Værdien af 200 Pand Is, tilberedt paa Windhausens Maskine, være omtrent
95 Øre; paa en Ammoniakmaskine efter Lindes System omtrent 75 Øre.
Hvis man tager Hensyn til den betydelige Arbejdsløn, der medgaar til
Indvindingen af naturlig Is, og flere andre Forhold, kan det nok være, at kunstig
tilberedt Is bliver billigere end hin.
Inden vi forlade dette Afsnit skulle vi i Korthed omtale et kjøbenhavnsk
Anlæg for Fremstilling af kunstig Is, der for temmelig kort Tid siden har
begyndt sin Virksomhed. Det findes paa Mar strand s store Bryggeri paa
Vodrofvej. I Erkjendelse af Vigtigheden af altid at kunne producere
tilstrækkelig Is til eget Brug i Ølbryggeriet har det driftige Firma forrige Aar
sat en Kropffs Ismaskine efter Carrés Princip i Virsomhed og sælger nu
tillige, hvad der produceres ud over det fornødne til Bryggeriets Behov, i Form
af »Krystalis« denne smukke, aldeles klare Is i Tabletter af c. 5 Kvarters
Længde og et Par Tommers Tykkelse. Vi have allerede foran beskrevet
disse Maskiner, hvor Kulden frembringes ved Fortætning af Ammoniakluft og
derefter følgende Fordampning, saa vi skulle ikke her gaa nærmere ind paa
Indretningen af Maskinen i det Marstrandske Bryggeri, der i det væsentligste
stemmer overens med hine; derimod skulle vi bemærke, at Maskinen tillige
benyttes til at levere kold Luft til Lagerkælderen paa en meget sindrig
Maade, samt til at afkøle Vand til Afsvaling af Urten. Den kolde Luft, der
som en stærk Blæst puster ud af Rør, der ere anbragte under Loftet i
Kælderen, indeholder saa godt som ingen Fugtighed, og man forbavses ved
at se Vægge og Lofter fuldstændigt tørre og blanke, uden mindste Spor af
Fugtighed eller Skimmel. Dampmaskinen, der benyttes, har 24 Hestes Kraft,
men kun en ringe Del heraf bruges til Ismaskinen, der kan producere
24000 Pund Is i Døgnet. Isen sælges til samme Pris som den naturlige.
I de andre store Bryggerier (Carlsberg, Tuborg o. s. v.) benyttes
Lindeske Maskiner, men der fremstilles ikke Is. Maskinerne benyttes kun til
Afkøling af Kælderne.
Slutningsbemærkuinger. Det lyder næsten altfor besynderligt, at den
naturlige Is skulde være dyrere end den kunstige, og dog er det ikke utroligt.
Desuden har Fabrikationen afis hidført mange Fordele; uafhængig af
Temperaturen kan en By daglig producere, hvad den skal bruge heraf, og ligesom vi
tilvejebringe en kunstig Opvarming af vore Værelser, saaledes kunne vi ogsaa
kunstigt afkøle dem. Ja, man bliver ikke staaende herved, man søger at
virkeliggjøre den Tanke gjennem store Ledninger at kunne lede kold Luft
rundt om i Boligerne. Man kan saaledes i en Fremtid tænke sig, at der
under Gadens Brosten vil findes tre Rør ved Siden af hverandre, hvoraf det
ene leder Gas til vore Huse, det andet varm Luft til Opvarming af Værelserne
og det tredie kold Luft til Kælderrummene for at bevare vore Spise- og
Drikkevarer; ja man vil rimeligvis komme til efter Ønske at faa varm Luft
om Vinteren og kold om Sommeren ledet ind i Værelserne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>