Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nærings- og Nydelsesmidler osv., Fedt og Farvestoffer - Mølleri
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MØLLERI.
393
Fig. 299. Fraskilningsprocessen i Trieuren.
Førend Kornet kommer til Malning, bliver det, som omtalt, først renset
for Avner, Halm, Jord, Støv og andet Frø samt ved Pudsning og Afskalning
befriet for vedhængende Rodspirer og lign. Kornets Rensning sker i
Sigte-værker og under Benyttelse af en Luftstrøm. Til Udskilning af de runde,
uvedkommende Frø benytter man meget en
Maskine, som gaar under det franske Navn
Trieur (Fig. 298). Hoveddelen i denne
Maskine er en noget skraat liggende
Blikcylinder, som kan omdrejes, og som i
Størstedelen af sin Længde er forsynet
med kugelformede eller cylindriske
Fordybninger, saaledes som det fremgaar af
Tegningen Fig. 299. Inden i Cylinderen
er der anbragt et fast siddende Trug, der
er koncentrisk med Cylinderoverfladen.
Cylinderen roterer langsomt, medens smaa Hammere sættes i Bevægelse og
banke paa den for at ryste den. Kornet, der skal renses, fyldes i ved den
højest liggende Ende og naar efter Haanden ned til den anden; under Omdrejningen
af Cylinderen følger det lidt
med men kan ikke holde
sig længe og falder strax
igjen ned, medens det
iblandede Frø, som Ærter,
Vikker o. lign., bliver
liggende i Fordybningerne
i længere Tid, løftes
alt-saa højere op og falder
ned i Truget, hvorfra det
føres ud ved Hjælp af en
roterende Sneglegang.
Fjærnelsen af de
Urenheder, der hæfte fast
ved Kornet, iværksættes
enten ved Vaskning eller
ved Pudsning og
Afskal
ning. I sidste Øjemed er der opfundet en stor Mængde Maskiner.
Malningen af det rensede Korn sker derpaa i Møllekværne, Valsemøller
og i den nyere Tid ogsaa i Desintegratorer eller Slyngemøller.
Mølleværker af nyere Konstruktion adskille sig fra de gamle paa den
ene Side ved en nøjagtigere og mere fuldkommen Bygning, hvorved der
op-naas en forøget Produktion, paa den anden ved, at Sigteapparaterne ere helt
skilte fra Mølleværket. I de fleste Tilfælde ere Axer, Tandhjul o. s. v. af
Jern. I Stedet for den sædvanlige Maade, hvorpaa Kornet fyldes paa Kværnen,
anvender man i nyere Møller en »Centrifugalpaafylder«, saaledes som den er
Fig. 300. Ventilation af Kværnen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
