Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nærings- og Nydelsesmidler osv., Fedt og Farvestoffer - Tobak
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
412
TOBAK.
man kan ikke tvivle om, at disse, saa vel som Gødningsmidlernes Art og
Mængde, kunne øve en vis Indflydelse paa Ejendommeligheden af Tobaksorterne.
Saaledes beror f. Ex. den ejendommelige Aroma ved den tyrkiske Røgtobak
ikke alene paa Klimaet og Dyrkningsmaaden men navnlig paa den særlige
Behandling, der bliver de høstede Blade til Del. Disse blive nemlig fugtede
med Flodvand og anbragte lagvis paa Jorden. Mellem hvert Lag bliver der
strøet lidt Stenkløver (Melilotus), og paa denne Maade danner man Dynger af
en Mands Højde. Efter’ nogle Dages Forløb begynder Tobaken at gære og
udbreder en behagelig, men bedøvende Lugt. Naar Tobakdyngerne ere bievne
afkølede, ved man, at Gæringen er til Ende; Bladene tages da op Stykke
for Stykke, befries for den vedhængende Stenkløver ved Børstning, hænges
paa Snore og tørres. Herved gaar en Del af den i Stenkløveren indeholdte
fine Aroma, melilotsur Cumarin, bort fra Tobaken. I andre Egne af Tyrkiet
samt i nogle Dele af Serbien plejer man desuden at fugte den fint skaarne
Tobak med Honningvand og forsende den presset ned i Lædersække eller
Blikkasser.
En ny Methode til Høstning af Tobakbladene, der dog egner sig mere
for varmere Lande, er angivet af Holzschuher og indført i det sydlige Frankrig
og i Amerika; den kræver større Tørrerum men skal besidde mange Fortrin
frem for den tidligere Fremgangsmaade. Efter at de nederste Blade ere
plukkede af, hakkes Stænglerne nogle Dage, førend de øvrige Blade skulle
tages af, med en Kniv, saa at de visne tillige med Bladene. De visne Blade
plukkes af paa Marken eller bringes hjem tillige med Stænglerne, paa hvilke
de blive siddende, indtil de ere fuldstændigt udtørrede.
Man skælner som bekjendt mellem fire forskjellige Hovedformer af
Tobakfabrikata, nemlig: 1) Røgtobak (skaaren eller i Ruller), 2) Snustobak,
3) Skraatobak og 4) Cigarer. Hertil er der i de sidste to Aartier
kommet en femte, Cigaretter. Før den Tid var dette Fabrikat ikke videre
btkjendt i al Fald i det nordlige Europa og fandtes kun i enkelte
Tobakshandeler i de større Byer, som fik det navnlig fra Rusland eller Frankrig.
Tidligere plejede man at rulle Cigaretter paa fri Haand uden mekaniske
Hjælpeapparater. I Tyskland blev den fabrikmæssige Tilvirkning indført i
L"62 af Huppmann, som oprettede en saadan Fabrik i Dresden i samme
Genre som to betydelige russiske Fabriker (La ferme), han ejede. Dresden
er vedblevet at være Hovedsædet for denne Fabrikation og forsyner blandt
andre Lande ogsaa Danmark for en stor Del med Cigaretter.
I Havana har Cigarettefabrikation en udviklet sig paa en storartet
Maade; her findes Fabriken la Honradez, der næsten udelukkende behersker
Markedet for Mellemamerikas Vedkommende; den forarbejder dog kun de
ringere Sorter kubansk Tobak, der ikke smager Ynderen af den tyrkiske.
Ej heller Formen vinder Bifald i Europa, idet disse Cigaretter ikke ere
sammenklæbede men kun sammenfoldede ved Enderne. Fabrikationen sker
paa egne, sindrigt konstruerede Maskiner, der modtage den skaarne Tobak og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
