Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nærings- og Nydelsesmidler osv., Fedt og Farvestoffer - Tobak
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TOBAK.
413
store Bundter, tilskaaret Papir og atter med stor Hurtighed afgive det
modtagne i Form af færdige Cigaretter.
Trods de betydelige Fremskridt, Mekaniken har gjort i de senere Aar,
er det dog ikke lykkedes at fortrænge Haandarbejdet ved Fabrikationen af
Cigarer og sammenklæbede Cigaretter fuldstændigt ved Maskinarbejde; det er
egentligt kun ved Indførelsen af det saa kaldte Formarbejde til Fremstilling
af Cigarvikler (det indre af Cigaren, Indlæget), at Haandarbejdet har faaet
en Understøttelse i den nyere Tid. Man benytter de saa kaldte
Vikkelforme, Træklodser, hvori er udhulet 20 Rum af den ønskede Cigars Størrelse
og Form. I disse kunne de løst rullede Vikler ved et stærkt Tryk gives
en ensartet Form, og naar de ere tørrede, gaar da Omviklingen med
Dækbladet lettere fra Haanden. Til dette sidste Arbejde, der kræver en stor
Færdighed, kan Menneskehaanden næppe undværes, endskjøndt der ganske
vist i de sidste Aar baade i England og Amerika er udtaget adskillige
Patenter paa Maskiner, der skulle kunne gjøre Cigarer helt færdige.
Omviklingen af Dækbladet (se Opf. B. VI, 119) kræver saa megen Hensynstagen
til tilfældige Omstændigheder, at man ikke kan tænke sig dette Arbejde
udført paa Maskine, og de omtalte Projekter ville derfor næppe blive anvendte.
Da mange sætte stor Pris paa, at Dækbladet har en mørk Farve, har
man i de senere Aar fundet paa at farve de for lyse Dækblade paa færdige
Cigarer mørkebrune, hvilken Methode benyttes i stor Maalestok. Cigarerne
blive i dette Øjemed ved Hjælp af en Pensel bestrøgne to til tre Gange med
en flydende Farve, der fremstilles og sælges af særlige Fabrikanter.
Om man nu ogsaa tør haabe, at de hertil anvendte Farvestoffer ere
vegetabilske og uskadelige for Helbredet, kan en saadan Fremgangsmaade dog
ikke billiges, thi den gaar jo ud paa at skuffe det konsumerende Publikum,,
der faar en mindre værdifuld Vare, end der ønskes; da Fabrikanterne endvidere
holde Recepterne til deres Farver hemmelige, kan det jo være, at der under
Tiden ogsaa anvendes skadelige Farver.
Ved denne Lejlighed kunne vi tillige omtale, at der for nyligt under
Navn af »indiske Cigaretter« er bragt en Slags Cigaretter i Handelen fra
Paris, som skulle være lavede af Bladene af Cannabis indica (indisk Hamp);
ved en nøjere Undersøgelse skal det have vist sig, at de indeholde Blade af
Belladonna (Galnebær). Man bør derfor alvorligt advare mod Nydelsen af
denne Slags Cigaretter.
Det umaadelige Forbrug af Tobak lokker ogsaa til allehaande
Forfalskninger, ligesom ogsaa Befolkningen ofte bevidst tager sin Tilflugt til Surrogater.
Runkelroeblade og tørrede Kirsebærblade ere en almindelig Tilsætning især i
Tyskland. I Thüringen skal der aarligt benyttes over 20000 Centner
Runkelroeblade som Tobak, og i andre Egne bruges ogsaa Cikorie- og Kartoffelblade.
Ved en for nogle Aar siden foretagen Undersøgelse af Tobak fra’ forskjellige
Handlende i London viste det sig, at der kun yderst faa Steder solgtes ren og
uforfalsket Tobak. Til lignende Resultater er man kommen i Berlin og Paris.
De saa kaldte »Vevey-Cigarer«, der sælges saa billigt i Sydtyskland have
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>