Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nærings- og Nydelsesmidler osv., Fedt og Farvestoffer - Tobak - Vin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
414
VIN.
vist sig til Dels at bestaa af Kaal- og Roeblade, der vare gjennemtrukne
med Tobaksauce.
Vi skulle endnu til Slutning meddele de nyeste statistiske Data
an-gaaende Tobakfabrikationen i forskjellige Lande. Den største Produktion
opviser Amerika med omtrent 600 Mili. Pund, hvoraf der alene paa de
Forenede Stater (1880) kommer 472 Mili. For Vestindiens Vedkommende
regner man 70 Miil. og for Brasiliens og de andre Staters 50 Mili. Asiens
Produktion ansættes nu til 360 Mili. Pund. Af de europæiske Lande
producerer Rusland 140, Østrig-Ungarn 120, Tyskland 50 og Frankrig 35 Mili.
Pund aarlig. I Danmark indførtes i 1881 69/io Mili. Pund ufabrikeret og
c. 250000 Pund fabrikeret Tobak, men der udførtes atter 436000 Pund.
Norges Indførsel var i samme Aar omtrent 4 Mili. Pund Tobaksblade og
120000 Pund Cigarer.
Vin. Ved Vin forstaas gærede Frugtsafter i Almindelighed men navnlig
Vindruens, der indtager den første Plads ikke alene i Henseende til Smag
men ogsaa af Hensyn til den Mængde, der produceres og konsumeres.
Det er af stor Betydning for Vinens Kvalitet, at Druerne have den
rette Grad af Modenhed. Jo mere modne de ere, desto mere Sukker og
desto mindre fri Syre iudeholde de; men naar de ere overmodne, fremkommer
der meget hurtigt en Formindskelse af Bærrenes værdifulde Bestanddele,
saaledes som Neubauers interessante Undersøgelser tydeligt have godtgjort
det. Druerne miste ved denne Proces deres grønlige Farve, blive gule, til
sidst brune, og i fugtigt Vejrligt indfinder den bekjendte Druesvamp (Botrytis
acinorum) sig i massevis og paaskynder Dekompositionen af de Bestanddele,
der betinge Druens Værdi som Materiale til Vinproduktion. Ved Neubauers
Undersøgelser har man faaet Øjet op for, hvor vigtigt det er at indhøste
Druerne paa det rette Tidspunkt.
Indvindingen af Bærrenes Saft, Mosten, bestaar som bekjendt i, at
man udpresser de i Forvejen knuste Bær eller ogsaa slynger Saften ud ved
Hjælp af en Centrifugalmaskine. Vil man gaa rationelt frem, maa man
nødvendigvis forinden Presningen fjærne Stilkene fra Druerne. Dette sker enten
med Hænderne eller med en Gaffel med flere Tænder; i den nyere Tid
anvender man i Almindelighed hertil Drueriveren, der er afbildet og beskrevet
i Opf. B. VI, 164, og som tillige besørger Druernes Knusning. Foruden den
simple Form af dette Apparat har man flere andre, nyere og mere fuldkomne
Maskiner, der samtidigt pille Stilkene af og knuse Druerne.
Endskjøndt man i mange Egne endnu benytter de gamle Presseapparater,
have dog ogsaa de nyere mange Steder forstaaet at skaffe sig Indgang; af
disse haves forskjellige Systemer, som kunne sondres i tre Hovedgrupper,
nemlig Skruepresser, Vægtstangpresser og hydrauliske Presser.
De sidste give naturligvis, hvad Styrken af Trykket angaar, det bedste
Resultat, men de ere noget kostbare at anlægge. En af de simpleste og
dog bedst arbejdende af de nyere Presser, er den saa kaldte Rheingauer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
