Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nærings- og Nydelsesmidler osv., Fedt og Farvestoffer - Vin - Ølbryggeriet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VIN.
419
og mere holdbare; der dannes herved i Vinen vinsur Kalk, som fældes ud,
og svovlsur Kali, der holder sig opløst. Denne Tilsætning af Gibs maa
imidlertid ikke overskride visse Grænser, og der er i Frankrig en Bestemmelse
for, at en Liter Vin (omtrent 1 dansk Pot) ikke maa indeholde mere end
2 Gram svolvsur Kali.
Hvad Vinens kemiske Sammensætning angaar, da er der i de sidste
Aar offentliggjort en Mængde Analyser af de forskjelligste Vine og Aargange,
ligesom man langt grundigere har undersøgt de Stoffer, der kun i ringere
Mængde forekomme i Vinen. Ældre Vin indeholder saaledes smaa Kvantiteter
Eddikeæther, Propionæther, Smøræther og Oenanthæther, endvidere
Ravsyre-æther og Vinsyreæther. Af Syrer findes der i Vinen dels flygtige, dels ikke
flygtige, men dog navnlig Vinsyre og under Tiden ogsaa nogen Druesyre, i
ringere Mængde Æble-, Rav-, Garve- og Eddikesyre samt Spor af Mælke-,
Pektinsyre o. s. v. Den større Part af disse Syrer indeholdes i Vinen bundne
til Baser, navnlig i Form af sure Salte; kun en mindre Del findes i fri
Tilstand. Mængden af disse sidste formindskes, alt som Vinen bliver ældre,
idet der dannes sammensatte Ætherarter. Glycerinmængden i Vinen er
for-skjellig men udgjor dog sjældent over
Vin lus en {Phylloxera vastatrix}, der for omtrent en Snes Aar siden
kom til Europa fra Amerika, har allerede anrettet store Ødelæggelser i mange
Lande. Da Sygdommen først viste sig, i Aaret 1865, holdt den sig paa et
enkelt Sted, ved Pujault paa den højre Rhonebred; herfra hai’ den udbredt
sig og hjemsøger nu en stor Del af Frankrig og Spanien. Selv de koldeste
Vintre og varmeste Sommere gjøre ikke dette Insekt nogen Skade, der lever
paa Vinstokkens Rødder og fortærer disse. Mange ere de Midler, der ere
forsøgte, for at ødelægge denne Fjende, men intet af dem har hidtil formaaet
at udrette noget.
Ølbryggeriet. I sjette Bind af »Opfindelsernes Bog« er Bryggeriet
kun givet i Omrids, uden at de enkelte Operationer og de Materialer, der
benyttes, ere indgaaende behandlede. Den store Betydning, denne Industri
har faaet ogsaa i vort Fædreland, paalægger os derfor den Opgave i dette
Værk at komplettere det dersteds udviklede samt at bringe de nyeste Methoder
og Apparater til Fremstilling af den saa meget yndede Drik til vore Læseres
Kundskab.
Øllets Hovedbestanddele ere, eller rettere talt skulde være, Malt,
Humle og Vand, hvilke vi nu først skulle betragte.
Ved Malt forstaar man i Almindelighed et Brygningsmateriale, der
faas ved en egen Behandling af Byg; der benyttes imidlertid ogsaa andre
Kornsorter, som Majs, Ris, Hvede o. s. v. til Fremstilling af Malt. Principet,
hvorpaa Maltgjøringen beror, er bekjendt nok (Opf. B. VI, 181), og vi skulle
derfor kun omtale nogle af de mest betydningsfulde Nyheder paa dette
Omraade.
27*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
