Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nærings- og Nydelsesmidler osv., Fedt og Farvestoffer - Farvestoffer og Farveri
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
444
FARVESTOFFER OG FARVERI.
ningsmidler, faas ogsaa blaa Farvestoffer, og ved i Stedet for Difenylaminrødt
selv at anvende Difenylamin, hvori en Del af Brinten er erstattet af Methyl,
Æthyl ell. lign, har man opnaaet udmærket smukke Nuancer. Ogsaa disse
Farvestoffer anvendes fortrinsvis i Form af Sulfonsyresalte, der ligesom de
oven nævnte ere opløselige i Vand, medens Farvestofferne selv kræve Vinaand
til deres Opløsning.
Af Anilinrødt faas ved Ophedning med Klormethyl, CHs Cli, (en flygtig
Væd-ske, der vindes af Bærme fra Spiritusfabrikation af Roesukkermelasse)
Forbindelser, hvori mere eller mindre af Anilinrødtets Brint er erstattet af Methyl (C Ils).
Jo mere Methyl, der træder ind i Stedet for Brint, desto mere violet bliver
Farvestoffet. Lignende Farvestoffer vindes ved at behandle Anilinet selv med
Klormethyl, hvorved der paa samme Maade dannes Dimethylanilin, en lignende
Vædske som Anilinet selv, og som ved Iltning og Udkogning med svag
Saltsyre giver det prægtige Methylviolet (første Gang bragt i Handelen 1867
af Poirrier og Chappat i Paris).
Ved Indvirkning af Klormethyl paa Methylviolet faas Klorforbindelser
af et nyt Salt, der anvendes meget som grønt Farvestof. Da dette
krystalliserer slet, kommer det i Handelen som et let krystalliserende
Klorzinkdob-beltsalt under Navnet Methylgrønt (vert lumiërej.
Af Dimethylanilin vindes ved samtidig Indvirkning af Bittermandelolie
og Klorzink og Iltning af Produktet med Klor et udmærket smukt grønt Farvestof,
der i Form af Klorzinkdobbeltsalt er kommet i Handelen siden 1878 under
Navnene Malachitgrønt, Victoriagrønt, Bittermandeloliegrø nt og
(fordi det kan anvendes i kogende Opløsning) Solidgrønt.
Medens man ved Iltning af en Blanding af Anilin og Toluidin faar
Anilinrødt, vindes ved Iltning af Anilin alene andre Farvestoffer af mørke,
graa og sorte Nuancer, saaledes ved Iltning med Nitrobenzol eller Arseniksyre
ved høj Varmegrad Nigrosin, ved Iltning af saltsurt Anilin paa selve Tøjet
med klorsurt Kali under Tilsætning af smaa Mængder Kobber-, Cerium- eller
Vanadinsalt Anilinsort. Begge Farver ere baade smukt sorte og meget ægte.
Den faste Kulbrinte, Naftalin, der kan vindes i stor Mængde af
Stenkultjærens tungere flygtige Dele, og som tidligere kun fandt ringe Anvendelse,
danner nu paa forskjellig Maade Grundlaget for prægtige Farvestoffer, dels
mere direkte (Naftalingult, Ponceau R., der farver Silke og Uld ligesaa
ægte som Kochenille, Bordeauxrødt Ri, en mere dyb og meget ægte Farve),
dels mere indirekte, idet Naftalinet først ved forskjellige kraftige
Iltnings-midler omdannes til Ft al syre, et i farveløse Naale krystalliserende Legeme,
hvoraf man siden 1871 har fremstillet de prægtige og ejendommeligt
nuancerende Ftalsyrefarvestoffer. Ftalsyren forener sig nemlig ved Ophedning med
Karbolsyre og lignende Forbindelser, især Resorcin. Dette sidste er et fast
krystallinsk Legeme, der vindes ved Behandling af Benzol med rygende
Svovlsyre og Smeltning af den dannede Sulfonsyre ved Kalihydrat. Ved
Sammensmeltning af Resorcin med Ftalsyre ved 200° fremstillede Baeyer 1871
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
