Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nærings- og Nydelsesmidler osv., Fedt og Farvestoffer - Farvestoffer og Farveri
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FARVESTOFFER OG FARVERI.
445
Fluorescein, der opløst i Alkali danner en af de prægtigste fluorescerende
Vædsker, man kjender. I gjennemfaldende Lys er denne Opløsning bleg
rødgul, men i reflekteret Lys skinner den med den mest intensive gulgrønne
Farve. Ved Indvirkning af Brom paa den vinaandige Opløsning af Fluorescein
fremstillede C ar o 1873 Tetrabromfluorescein, der allerede i 1874 i Form af
Kalisalt bragtes i Handelen under Navnet Eosin. Paa Grund af den
ufuldstændige Patentbeskyttelse, der da fandtes i Tyskland, holdtes dets
Beskaffenhed hemmelig, men allerede i Slutningen af 1874 udtalte Gn eh m, at det
formodentlig hørte til Ftalsyrestofferne, hvad A. W. Hofmann i Begyndelsen af
1875 stadfæstede, og hvad Baeyer da strax indrømmede. Dette Stofs
Skjøn-hed har givet det Navn, idet det giver Silke en Farve som Morgenrøden (Eos)
og med en ganske ejendommelig gul Reflex, der dog kun viser sig ved lyse
Nuancer. Men desuden kan dette mærkelige Farvestof anvendes til Lakfarver
(med Zinkilte, Lerjord, kromsurt Zinkilte o. fl.) fra matgult til det dybeste
Cinnoberrødt. Disse Farver finde allerede betydelig Anvendelse i Oliemaleriet.
-De ere ikke giftige som Blyfarverne, mere bestandige end disse, lige saa
billige og »dække« lige saa godt. Endnu pragtfuldere Nuancer end Eosinet selv
give dets sure Ætherarter (i Spiritus opløseligt Eosin, Prime rose à
l’alcool), der i Lyon og St. Etienne allerede næsten ganske har fortrængt
Eosinet for Silkens Vedkommende.
Alizarin. Efter at det kunstige Alizarin var blevet opdaget i Aaret
1869, er det blevet fremstillet i saa enorme Kvantiteter, at den kunstige
Farve næsten ganske har tilintetgjort Handelen med Naturproduktet,
Kraproden. I de ti Aar, der gik forud for 1869, beløb det aarlige Forbrug af
Kraprod sig i England til Kvantiteter af over 1 Miil. Pund Sterlings Værdi,
medens det i 1880 kun beløb sig til 24,000 Pund Sterling. Denne store
For-skjel hidrører fra Anvendelsen af kunstigt Alizarin i Kraprodens Sted. I
Aaret 1868 blev der bragt ikke mindre end 60,000 Tons Kraprod paa
Markedet, som indeholdt 1,200,000 Pund rent, naturligt Alizarin. Ti Aar senere
præsterede de forskjellige Fabriker samme Kvantum kunstigt Alizarin, hvorved
vidt strakte Arealer, som fordum havde været benyttede til Dyrkning af Krap,
nu kunde anvendes paa en bedre Maade til Kornavl. Af ikke ringe Betydning
er det, at Prisen ved Opdagelsen af det kunstige Alizarin er gaaet saa
meget nedad, at Alizarin nu kun koster en Trediedel af, hvad Naturproduktet
kostede.
Vore Kundskaber om det kunstige Alizarins Sammensætning og
Fremstilling ere forøgede i en tilsvarende Maalestok, siden det opdagedes. I Stedet
for det oprindelige Præparat, kommer der nu tre i Handelen, nemlig Alizarin,
Anthra- og Flavopurpurin. Ganske i Analogi med Anilinfarverne er Alizarinet
blevet Udgangspunkt for en Del blaa, røde og gule Farvestoffer, ved Hjælp af
hvilke det er lykkedes at frembringe en hel Række meget smukke og ægte
Farvesammenstillinger.
Farvestofferne gaa i Handelen udrørte med Vand til en Deig, der
in
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
