Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Træets Bearbejdning - Træindustrien - Maskiner til Bearbejdning af Træ
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
500
MASKINER TIL BEARBEJDNING AF TRÆ.
hullede paa forskjellig Maade; disse Huller tjene baade til Dekoration og til
Ventilation. Allerede i 1868 kom disse Sæder i Handelen fra May o i
Portland i Amerika men forfærdiges nu i mange, særlig tyske Fabriker.
Forniklet Træ blev bekjendt paa Verdensudstillingen 1878 i Paris.
Firmaet Folia & Denamur fremstillede Træarbejder i denne Form, for at
de skulle tage sig ud som forniklede Metalgjenstande. Efterligningen er meget
skuffende.
Æskefabrikationen har ligeledes naaet en høj Grad af
Fuldkommenhed. Anvendelsen af Æsker og smaa Kasser, der tildannes af
sammenbøjet Træfiner eller tykke Spaaner, er meget betydelig. En Mængde
Fabrikanter forsende deres Fabrikata i saadan Emballage, der er let og sirlig
og bevarer Varerne godt. Ved en Methode, hvorpaa Schuberth i Nærheden
af Wien har Patent, bøjes en længere Strimmel Finer paa en sindrig Maade
over en ophedet Form, som giver Æsken sin Form. Spaanens Ender sys
sammen paa en Symaskine, Bund og Laag fremstilles paa lignende Maade.
Wiberg i Stokholm har Patent paa en Methode til Forfærdigelse af de
be-kjendte Spaanæsker til Tændstikker, hvorved Spaanen ligeledes bøjes over
en Form.
Maskiner til Bearbejdning af Træ. Der har stadigt i Industrien været
en Stræben efter at frembringe en Deling af Arbejdet ved Arbejdsmaskinerne,
og man troede endnu for 15—20 Aar siden ved Gjennemførelsen af dette
Princip at befordre Industriens Udvikling og i denne Forstand bringe den til
Afslutning. Men ved den netop paa denne Tid forøgede Anvendelse af Maskiner
til Træets Bearbejdning gjorde den Tanke sig gældende at omdanne Maskinerne
til at yde fuld Erstatning for Menneskearbejde og at lade en Maskine udføre
hele Arbejdsprocessen ved den vedkommende Brugsgjenstand, altsaa i en
Maskine at forene flere andres Arbejdsevner. Paa Verdensudstillingen i Paris
i 1867 vakte først de saa kaldte Universalsnedkermaskiner en berettiget
Opsigt, og de kombinerede Maskiner vandt fra denne Tid af mere og mere
Fodfæste; Bestræbelserne gik nu tvært imod det tidligere Princip om Arbejdets
Deling ud paa at lade en enkelt Maskine i saa simpel Form som muligt
gjøre den enkelte Gjenstand helt færdig, og dette Princip blev ogsaa almindelig
akcepteret paa andre Omraader. Det er navnlig i Amerika, at man har fulgt
dette Princip, og det var særlig paa Udstillingen i Philadelphia i Aaret 1876,
at man fik et evident Bevis paa, hvorledes man der bestræbte sig for at
tilfredsstille de Fordringer, der stilledes i saa Henseende.
Det ligger i Sagens Natur, at de for os mest vigtige Savmaskiner,
Gittersavene (Afbildning i Opf. B. VII, 342), ikke i de senere Aar have
været underkastede vidt gaaende eller indgribende Forandringer; Forbedringerne
have indskrænket sig til Detaillerne. Imidlertid maa vi notere, at
Fabrikanterne have bestræbt sig for at gjøre disse Gittersave let transportable,
for at de med Lethed kunne føres fra Sted til andet og opstilles og sættes i
Virksomhed uden mange Omstændigheder. Hensigten hermed er i Skovene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
