- Project Runeberg -  Opfindelsernes Bog (1. Udgave) / 8. Den nyeste Tids Opfindelser /
501

(1877-1883) [MARC] Author: Friedrich Georg Wieck, André Lütken, George Lütken
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Træets Bearbejdning - Maskiner til Bearbejdning af Træ

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

MASKINER TIL BEARBEJDNING AF TRÆ.

501

paa selve Stedet strax at kunne skære de fældede Stammer til Brædder og
saaledes give Træet en Form, der er bekvem for Transporten. Saadanne
flyttelige Savmaskiner drives ved Hjælp af et Lokomobil (se Fig. 264,
Side 352).

Forunderligt nok have Gittersavene ikke vundet Indgang i Amerika,
hvor der mest benyttes Muley-Save. Herved forstaas Savmaskiner, hvor
et ikke spændt Savblad bevæger sig op og ned; Principet for disse Save
er altsaa helt modsat det for Gittersavene.

Til Gittersavene maa ogsaa regnes Dekupør- eller Løvsavene.
Trods den store Mængde Konstruktioner, der ere fremkomne, har man dog
endnu ikke formaaet at frembringe en Dekupørsav, som giver fuldstændigt
tilfredsstillende Resultater. Disse Maskiner, som benyttes til gjennembrudt
Træskærerarbejde, kunne deles i saadanne, hvor Savene foruden den meget
hurtige op- og nedad gaaende Bevægelse ogsaa kunne gjøre en roterende
Bevægelse om deres Axe for lettere at følge Konturerne i Mønsteret, der skal
udskæres, og i saadanne, som ikke kunne udføre den sidste Bevægelse. En
Afart af Dekupørsavene ere Løvsavene, som
egentlig kun benyttes af Dilettanter, og som
navnlig i Amerika og Frankrig have modtaget
mange Forbedringer. De drives saaledes nu
ligesom en Symaskine ved Trædning med Foden;
paa Rammen er anbragt en lille Puster, der
blæser Savspaanerne bort o. s. v.

Cirkelsavene ere efter Haanden bievne
fuldt uddannede. Til Skæring af større Blokke
paa langs, som forhen kun kunde foretages med

Cirkelsave af en betydelig Diameter, har man for nyligt efter Bo il eau s
Forslag begyndt at anvende to Cirkelsave, der ere anbragte over hinanden i
samme lodrette Plan; de kunne naturligvis have langt mindre Diameter. En
Cirkelsav, der er fæstet i skraa Stilling paa sin Axe, anvender man til
Skæring af svalehaleformede Tappe og Sinker; denne Art Save kaldes i England
paa Grund af sin vaklende Bevægelse drunken saw.

Slidet paa Cirkelsavene d. v. s. den Formindskelse af Omfang, de
lide ved Opfiling og Skærpning af Tænderne, hidfører snart, at de blive
aldeles ubrugelige, da de kun ere praktisk anvendelige, saa længe de have
en vis Diameter. Det er derfor en væsenlig Forbedring, at man har fundet
paa at indsætte og skifte Tænderne i Periferien af et Cirkelsavblad.
Disse Tænder, hvis Indsætning og Fastgjørelse ses af Fig. 380, kunne bruges
helt op, inden man behøver at skifte dem. Savbladet A har til hver Tand
et Udsnit a b c, hvori Tanden holdes fast ved en lille Stift s, medens Hullet u
tjener til at skyde Tanden ud, naar den skal slibes eller ombyttes med en ny.

Baandsavene ere for længst distancerede fra deres oprindelige
Bestemmelse, at benyttes til Forfærdigelse af svejfede Arbejder. Nu benyttes
de derimod navnlig som Bloksave til Skæring af Brædder. I dette Øjemed

Fig. 380. Cirkelsavtænder, som
kunne skiftes.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Oct 1 23:45:53 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opfind1/8/0519.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free