Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Metallernes Forarbejdning - Uhrmageri
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
UHRMAGERI.
541
og efter omtrent 20 Sekunders Forløb atter at hæve denne og paa ny sætte
Rørnættet i Forbindelse med Atmosfæren.
For yderligere at sikre det hele en regelmæssig Gang, og for at ikke
et Uheld ved en af Delene paa Centralstationen skal bringe Forstyrrelse i det
hele, findes alle Delene, Pumper, Reservoirer, Centraluhr o. s. v. i dobbelt
Antal, saa at man strax har en Stedfortræder, hvis et af Apparaterne kommer
i Uorden. Den almindelige Indretning af Centraluhret ses af Fig. 438. Det
bestaar af to helt fra hinanden adskilte Dele. Til venstre findes det
ganske almindelige Uhrværk, hvis Gang ad elektrisk Vej reguleres fra det
astronomiske Observatorium, og som hvert Minut og 20 Sekunder derefter
udløser det Uhrværk, der ligger til højre, saaledes at det gjør en vis Bevægelse,
som bevirker Forflytning af en Glider, der bevæger sig i en Kasse; denne ses
yderst til højre paa Afbildningen midt imellem flere Rør; af disse Rør staar
det til venstre i Forbindelse med Reservoiret med den komprimerede Luft,
det til højre med Rørledningen ud til Sekundæruhrene og det i Midten neden
under Gliderkassen med den atmosfæriske Luft. Glideren er nu saaledes
indrettet, at den ved at forskydes kan sætte Rørledningen i Forbindelsen
af-vexlende med Reservoiret og den atmosfæriske Luft. Iværksættes Forbindelsen
med Reservoiret, slaar en Luftbølge igjennem Rørnættet og paavirker paa en
Maade, vi senere skulle beskrive. Viserværkerne paa alle de Sekundæruhre,
der høre til Systemet; efter 20 Sekunders Forløb, eller det Tidsrum, der
kræves, for at Luftbølgen kan forplante sig rundt til alle Uhrene, omstilles
Glideren igjen saaledes, at den lukker for Tilstrømningen af den komprimerede
Luft men derimod sætter Rørsystemet i Forbindelse med Atmosfæren, og dette
Spil gjentager sig saaledes hvert Minut. Begge Uhrværkerne drives af Lodder,
som ved en egen Mekanisme, der paavirkes af Lufttrykket, ved Begyndelsen
af hvert Minut trækkes netop saa meget op, som de ere sunkne i
Mellemtiden. Uden nærmere at gaa ind her paa, skulle vi kun bemærke, at dette
sker ved ved Hjælp af Spærvægtstængerne IV og IV’ og Spærhjulene F og T,
uden at Værkernes Gang derved standses.
Fra Gliderkassen kommer den komprimerede Luft først til et
Fordelingsapparat, som befordrer den ud i Rørnættet, der danner en i sig selv
tilbage løbende og fuldstændigt lukket Kreds, hvorfra saa de enkelte Grene
føre til de resp. Viserværker. Rørnættet ligner i det hele ganske en
Gaseller Vandledning. Hovedrørene, der ere 1 Tomme i Diameter, ligge under Gadens
Niveau; Forgreningerne ere fra Vs til 3/s Tomme vide og blive forbundne med
Viserværkerne paa samme Maade, som det sker ved Lufttryktelegrafen og de
pneumatiske Ringeværker. Viserværkernes Mekanisme er meget simpel; dens
væsenligste Bestanddele ses i Fig. 439, der viser Bagsiden af Værket. Paa
Minutvisernes Axe sidder der et Spærhjul med 60 Tænder; hvert Minut drejes
Hjulet en Tand frem af Vægtstangen, der ses til venstre paa Billedet, medens
Hjulets Tilbagegang hindres af Spærhagen til højre. Spærvægtstangen
bevæges direkte af et Apparat, der ligner en Blæsebælg, og som paa en Maade
danner Afslutningen paa en af de Sidegrene, der gaa ud fra Hovedrørledningen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
