Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Metallernes Forarbejdning - Uhrmageri
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
542
UHRMAGERI.
Naar den komprimerede Luft trænger ind i Rørnættet, kommer den ogsaa
til Uhrværkets Blæsebælg, som den puster op, hvorved Vægtstangen løftes og
bevirkei* den omtalte Drejning af Spærhjulet tillige med Minutviseren. Naar
Trykket aftager i Rørledningen, falder ogsaa Blæsebælgen sammen igjen, og
Vægtstangen er da atter beredt til at gribe ind i en ny Tand paa Spærhjulet.
Dette gjentager sig nu hvert Minut, svarende til Gliderens Bevægelse i
Cen-traluhret, og det vil let forstaas, at det samme finder Sted ved alle de
forskjellige Sekundæruhre, der ere indlemmede i Ledningen. Ligesom paa de
almindelige Uhrværker drives Timeviseren af et Drev paa Minutviserens Axe.
Der er intet i Vejen for, at man kan forbinde et Slagværk med Viserværket,
som er indrettet paa samme Maade som de bekjendte Slagværker, og hvis
Fjeder eller Vægtlod konstant trækkes op ved Spærvægtstangens Bevægelse.
Paa Centralstationen er der opstillet et Kontrolapparat, der
tilkjende-giver, hvis der er Fejl i Rørledningerne eller et for højt Tryk; det bestaar
af et paa en lille Aabning nær
lukket Rør, der er sat ned i en
lukket Beholder med Kviksølv.
Luften over Kviksølvet i Beholderen
staar i Forbindelse med
Rørledningen. Naar Trykket i Ledningen
voxer, vil Kviksølvet stige op i
Standrøret; synker Trykket, vil det
flyde ud i Beholderen og forøge
Kviksølvbeholdningen der. Dette
sker regelmæssigt hvert Minut, men
hvis Kviksølvspejlet enten i
Standrøret eller i Beholderen forhøjes
ud over den Grad, der svarer til
de sædvanlige Forandringer i Trykket,
vil der i begge Tilfælde sluttes en elektrisk Kontakt, og Klokkesignaler ville
da give Underretning om Uregelmæssighederne.
Det vil ses, at de beskrevne Apparater ere højst simple og lette at
kontrollere, og heri ligger deres store Fortrin; Viserværkerne kunne ikke let
komme i Uorden, Reparations- og Vedligeholdelsesudgifterne ere ikke store,
og, hvad der er det allervigtigste: man kan drive hen ved 20000 Viserværker
fra et eneste Centraluhr. Paris gjør dette Forsøg i stor Stil. Byen er i
dette Øjemed bleven delt i ni Sektioner, som hver har en Centralstation med
tilhørende fuldstændigt afsluttet Rørnæt. Luften, der kræves til Driften af
de ni Centraluhre, skal leveres af to Kompressorer, hvis Drift besørges af
tre Dampmaskiner, hver paa 50 Hestes Kraft. Disse ni Centraluhre skulle
sætte hen imod 200000 Viserværker i Bevægelse, som ved Rørledninger af
ialt 80 Miles Længde ere forbundne med Centralstationerne. Omkostningerne
ved dette Arbejde ere anslaaede til omtrent 8 Miil. Kroner, og Selskabet,
der besørger Anlæget, har maattet forpligte sig til at levere det færdigt i
Fig. 43$. Viserværk ved pneumatiske Uhre.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
