Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Skydevaaben, Explosiv- og Tændstoffer, Fyrtøjer - Explosiv- og Tændstoffer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EXPLOSIV- OG TÆNDSTOFFER.
567
7 Fod bag denne var der en anden Række paa 13 Fods Brede og samme
Højde. Ved Foden af Frontsiden blev der lagt to Zinkrør, hvoraf hvert var
11 Fod langt og 47a Tomme i Diameter og ladet med 75 Pund Lithofraktør.
Rørene blev ikke samlede i Midten men kun lagte med Enden op til hinanden.
En med en Fænghætte forsynet Tændsnor var anbragt paa det Sted, hvor de
stødte sammen. Ladningen var beregnet paa at kaste Palissaderne imod Fjenden.
Efter at Tændsnoren var antændt, trak det arbejdende Mandskab sig tilbage,
og nogle Minuter efter skete en frygtelig Explosion. ’ Stykker af
Palissade-ringen fløj blandede med Jord og Stene højt op i Luften. Et stort Stykke
af en Palissade paa 6 Fods Længde blev fundet 182 Fod bag ved
Palissade-rækken, medens mindre Stykker fløj meget længere bort. Explosionen blev
hørt tydeligt i en Afstand af 4*/2 Mil. I militær Henseende var den nyttigste
Virkning den, at Palissaderækken i Stumper og Stykker blev kastet imod
Fjenden. Nærmere om dette Sprængstof vil findes i Opf. B. V, 589.
Dynamit. Da Nitroglycerinen eller Sprængolien i sin flydende
Tilstand er vanskelig at transportere, og da den er meget farlig, fordi den saa
let exploderer, har Opfinderen; Alfred Nobel, opfundet en hel Række
Sprængstoffer, i hvilke Nitroglycerinen eller det hermed nær beslægtede
Methyl- eller Æthylnitrat er bragt i fast Form ved at blandes med andre
Stoffer; denne Blanding kaldes Gelatinering. Til at hidføre denne
Gelatinering af de foran nævnte Nitroforbindelser betjener Opfinderen sig af en svagt
nitreret Bomuld, som faas ved àt behandle tør Bomuld med en Blanding af
lige Dele Salpetersyre med en Vægtfylde af 1,44 og Svovlsyre med en
specifik Vægt af 1,835. Nitroglycerinet etc. bliver opvarmet i et Vandbad
til 70° C., ved hvilken Temperatur det er i Stand til at opløse indtil 10 °/o
af Nitrocellulosen (den præparerede Bomuld). En ringe Tilsætning af
Methyl-alkohol paaskynder Opløsningen. Ved Afkølingen faar man, alt efter hvor
meget nitreret Bomuld der er tilsat, en mere eller mindre fast Gelatin, der
kaldes Sprænggelatin; heraf forfærdiges der enten uden videre Tilsætning
Patroner, eller der tilsættes Stoffer, som skulle forhindre en alt for let
Explosion af Præparatet, saa som Methylalkohol, Eddikeæther, Aceton, Acetin,
Nitrobenzin, Kamfer o. s. v., eller Stoffer, som ere stærkt Ilt udviklende
(Natron-, Kalisalpeter) og skulle tjene til at bevirke en fuldstændig
Forbrænding af de ved Explosionerne fremkommende Dekompositionsprodukter,
o. s. v. Disse Patroner overgaa langt dem, der forfærdigedes af de forhen
benyttede Nitroglycerinpulvere, baade i Henseende til Virkning og til Fareløshed.
Som Tilsætning til Sprængmidler benytter Opfinderen et Stof, hvoraf selv en
ringe Mængde betydeligt formindsker vedkommende Sprængstofs Tilbøjelighed
til at explodere uden i synderlig Grad at formindske dets Kraft. Dette Stof
er Kamfer, baade det naturlige og det kunstige, det raa og det raffinerede,
samt de dermed beslægtede Stoffer.
Explosivstofferne maa vælges forskjelligt alt efter den Brug, der skal
gjøres af dem. Medens x^rtilleristen ønsker at give sit Projektil den størst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
