Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Skydevaaben, Explosiv- og Tændstoffer, Fyrtøjer - Explosiv- og Tændstoffer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
568
EXPL0SIV- OG TÆNDSTOFFER.
mulige Hastighed men samtidigt saa vidt gjørligt vil skaane Løbet paa det anvendte
Skyts, tilsigter Bjergmanden at skaane sit Projektil (Fordæmningen), medens
han vil have den udborede Klippe (Løbet) knust saa let og saa meget som
muligt; de Fordringer, disse to stille, ere altsaa de stik modsatte.
Artilleristen vil have kraftige, vedholdent virkende og langsomt brændende,
Bjergmanden derimod voldsomt virkende og hurtigt brændende Explosivstoffer.
Den fejlagtige Anskuelse, der indtil for knap en halv Snes Aar siden var
den herskende blandt Fagmændene, at et langsomt brændende Krudt var det
hensigtsmæssigste ved Stensprængninger ved f. Ex. Tunnelbygninger, og
at der derfor burde benyttes Krudt med et mindre Kvantum Salpeter og
et større Indhold af Kul, er grundigt bleven gjendrevet ved de store
Resultater, man har opnaaet ved Anvendelsen af Dynamitstoffer ved saadanne
Arbejder.
De nyere brisante Sprængstoffer frembringe derfor en stærk og vidt
udstrakt Spaltning af Klippen i den. Retning, hvor den frembyder den svageste
Modstand og udøve en stærk sønderknusende Virkning paa den kompakte,
faste Stenmasse. De løsrevne Stendele blive næsten slet ikke slyngede bort,
og paa Grund af den hurtige Virkning kan »Fordæmningen« enten ganske
udelades eller kun indsættes ganske løst. Hvis der derimod skal anvendes
Sprængstoffer i bløde Medier, f. Ex. Jord, en Opgave, der ofte skal løses af
Belejringsingeniøren, naar han skal lade sin Mine for at indslaa Gange eller danne
Tragte, stiller Sagen sig anderledes. I saa Fald er Anvendelsen af Krudt nødvendig,
thi de brisante Sprængstoffer med deres pludselige Kraftudvikling, der foregaar i en
forsvindende kort Tid, have ikke den fornødne vedholdende Virkning, der
kræves til Forskydning af de løsnede Masser. Gælder det om at knuse
Legemer uden Anvendelse af Borehuller, ere de brisante Sprængstoffer, særlig
Nitroglycerin og Nitrocellulose, de bedste og kunne ikke erstattes ved andre.
Medens Krudtet, naar det bringes til at explodere uden nogen fast Omhylning,
simpelt hen forpuffer og kun udøver en ringe eller slet ingen Virkning paa
Underlaget, udfolde de brisante Sprængstoffer en Kraft i Retning af den
stærkeste Modstand, som i høj Grad overgaar Krudtets, naar det er
indesluttet i et Hylster. En Dynamitpatron, der vejer 150 Gram (30 Kvint)
og lægges paa en Stenblok paa 19 Tommers Tykkelse og 6 Kvadratfods
Grundflade, sprænger Stenen ved Explosionen i mange Stykker, lige som den slaar Hul
gjennem en Jernplade paa J/2 Tommes Tykkelse. Man vil heraf kunne forstaa,
hvor vigtige disse Sprængstoffer ere for Militæringeniøren.
De største Sprængningsarbejder, der ere foretagne med Dynamit, ere
de, som blev udførte ved Bygningen af Tunnelen gjennem St. Gotthard. I
Aaret 1878 beløb Forbruget af Dynamit sig til 950 Pund om Dagen, og man
kan anslaa den samlede Mængde Dynamit, der er anvendt til
Udsprængningen af de 827000 Kubikmetre, som Tunnelen maaler, til 1500000 Pund.
Som Bevis paa, hvorledes de moderne Sprængningsmidler, specielt
Dynamitstofferne, træde i Krudtets Sted, skal anføres Forbruget af Dynamit i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
