- Project Runeberg -  Opfindelsernes Bog (1. Udgave) / 8. Den nyeste Tids Opfindelser /
589

(1877-1883) [MARC] Author: Friedrich Georg Wieck, André Lütken, George Lütken
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Belysning, Opvarming, Ventilation - Elektrisk Belysning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

ELEKTRISK BELYSNING.

589

dette vil bedst fremgaa, naar vi gjøre et lille Tilbageblik paa Udviklingen af
den offentlige og private Belysning.

I den graa Oldtid havde man ikke andre Belysningsmidler end Brænde,
tørre Planter eller harpixholdige Grene, af hvilke der dannedes Fakler; senere
opdagede man, at man kunde benytte forskjellige olieagtige Vædsker, og vi se
allerede Jøderne, Ægypterne og Asiens Folkeslag anvende Lamper; men endog
de Lamper, der benyttedes af de forfinede Romere, vare saa simple, at selv
de fattigste Folk nu om Stunder næppe vilde lade sig nøje dermed. Et
stort Fremskridt i Belysningen fandt Sted, da man i England i det tolvte
Aarhundrede fandt paa at fabrikere Tællelys og senere i Aaret 1667 at
belyse Byerne med Lygter. Efter dette Aar indførtes almindelig Belysning i
Byerne lidt efter lidt, men Forbedringen i Belysningen gik kun langsomt
fremad, indtil man i Aaret 1801 opdagede de lysende Egenskaber ved Gas;
nu gik det raskere med Belysningen, og skjøndt Oliefabrikanterne vare bange
for, at Gassen skulde gjøre en Ende paa deres Fortjeneste, viste netop det
modsatte sig; thi medens man tidligere kunde nøjes med et Tællelys til at
arbejde ved, blev man nu saa vant til det stærke Gaslys, at man ikke mere
til privat Brug vilde benytte saa slette Materialier som Tællelys; man maatte
have bedre og bedre Lamper og, da en enkelt Lampe ikke mere slog til,
dobbelte eller tredobbelte Hængelamper. Saaledes vil det ogsaa gaa nu; først
vil den elektriske Belysning blive indført i enkelte offentlige Etablissementer,
og naar Publikum her vænnes til den stærke Belysning, vil det stille større
Fordringer i Hjemmet, saa at Lysforbruget vil voxe paa alle Omraader; for at
udholde Konkurrencen vil Gassen synke i Pris, og det vil da kunne betale
sig for nogle at benytte den til Gasmotorer for at drive deres elektriske
Maskine, medens andre ville faa Raad til at benytte Gas som Belysningsmiddel,
og Forbruget vil da selvfølgelig stige.

Efter det foran staaende kunde det let se ud, som om det i
Virkeligheden var en utilgivelig Ødselhed at gaa over til den elektriske Belysning, da
man derved kun bliver drevet ind paa større Udgifter for at opnaa en større
Lysstyrke, men dette er langt fra Tilfældet, thi dels vil det elektriske Lys
efter Haanden blive billigt, og dels har det saa mange Fordele, at det langt
opvejer alle mulige Mangler, som man ellers maatte tillægge det. Forinden
vi derfor gaa over til en kort historisk Udvikling af den elektriske Belysning
kunde det maaske være rigtigst først at nævne de væsenligste Fortrin, som
denne Belysning er i Besiddelse af. Som det første og vigtigste af alle ville
vi da nævne en næsten fuldstændig Sikkerhed mod Ildsvaade, en Sikkerhed,
der jo spiller en uhyre Rolle især paa Steder, hvor mange Mennesker ere
forsamlede, som f. Ex. i Tbeatre. Saa godt som alle Theaterbrande ere
fremkaldte ved Belysningssystemerne, og efter en Opgivelse af Auguste Filsch
opnaar et Theater eller en Koncertbygning kun en Gjennemsnitsalder af 22 Aar,
forinden den ødelægges ved Ildebrand; hans Værk om Theaterbrande udkom i
1877, og indtil den Tid har han opgivet, at der er brændt 252 Theatre, og
de senere Aar have vist næppe staaet tilbage i saa Henseende; ved
Ind

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Oct 1 23:45:53 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opfind1/8/0607.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free