Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Belysning, Opvarming, Ventilation - Elektrisk Belysning - Lysbuen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
590
ELEKTRISK BELYSNING.
førelsen af elektrisk Belysning ville Theaterbrande komme til at høre til
Sjældenhederne, og der vil derved spares en Mængde Menneskeliv for ikke at tale
om uhyre Pengesummer.
En anden næsten lige saa væsentlig Fordel er den, at det elektriske
Lys ikke forurener Luften, saaledes som Tilfældet er med Gas, Petroleum
eller andre mere eller mindre osende Substanser, lige som Luften ikke heller
opvarmes i nogen høj Grad, hvilket spiller en vigtig Rolle, især i store
Forsamlingslokaler, hvor den nu anvendte Belysning ofte kan gjøre Opholdet i
høj Grad ubehageligt.
For mange Industrigrene har det elektriske Lys den uskatterlige Fordel,
at man ved det, lige saa godt som ved Dagslyset, er i Stand til at skælne
de fineste Farvenuancer saaledes, at Arbejdet kan fortsættes saa vel ved Nat
som ved Dag; men netop denne Egenskab var Skyld i, at man i lang Tid
var bange for at benytte dette Lys i Theatre, da man mente, at det vilde
stille for store Fordringer til Skuespillernes Toilette; dog have den senere
Tids Erfaringer saa vel ved Udstillingen i München som ved Forsøg paa den
store Opera i Wien godtgjort, at man ikke behøver at nære Frygt i den
Retning, thi vel træde alle Farver skarpt frem, men samtidigt dermed er der
noget i høj Grad flatterende ved det elektriske Lys, saa at man her kan sige,
at det har beholdt Dagslysets gode Egenskaber uden at tage de ondskabsfulde
med. Endelig skal det endnu fremhæves, at man, da man kan give det
elektriske Lys en hvilken som helst Styrke, og da det er i Besiddelse af en
overordentlig Hvidhed og Renhed, er i Stand til at udføre saa vel de allerfineste
som de allergroveste Arbejder ved dette Lys, ligesom man ogsaa ved mat
slebne Kupler kan frembringe et i høj Grad mildt og for Øjnene sundt Lys.
Naar man nu til de ovenfor nævnte Fordele kan føje den, at den
elektriske Belysning er billigere end en hvilken som helst anden, hvad der sikkert
vil blive Tilfældet, saa er det vel næppe nogen Tvivl underkastet, at den vil
have en stor Fremtid for sig.
Den første, der opdagede de Fænomener, der ligge til Grund for
Elektricitetens Anvendelse til Belysning, var den engelske Fysiker Hurnphrey
Davy. Han fandt nemlig i Aaret 1813, at man ved at afbryde en Ledning,
i hvilken der cirkulerede en stærk elektrisk Strøm, kunde frembringe en
glimrende Lysvirkning. Da han til disse Experimenter benyttede en Voltasøjle
paa 2000 Pladepar af Kobber og Zink, kaldte han den fremkomne Lysbue
»Voltabuen«, et Navn, der endnu ofte benyttes.
Da Metalenderne, mellem hvilke Lysbuen fremkommer, let blive
forbrændte, søgte man at erstatte dem med andre Midler og fandt da, at smaa
Kulstænger, der blev indlemmede i Ledningen, var de bedst skikkede hertil.
Fig. 477 viser en saadan Kulholder. Kulstykket a er det negativt, b det
positivt elektriske, da de resp. staa i Forbindelse med den negative og
positive Pol. For at frembringe Lysbuen, maa begge Kulspidser først bringes i
Berøring med hinanden, for at Ledningen kan blive fuldstændigt sluttet. Saa
snart en tilstrækkelig stærk Strøm gaar igjennem denne, begynde Kulspidserne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
