Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Belysning, Opvarming, Ventilation - Elektrisk Belysning - Elektriske maskiner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
592
ELEKTRISK BELYSNING.
Af lige saa stor Betydning som Lampen er ogsaa den anden Faktor
ved Belysningen, nemlig Elektricitetskilden. Voltasøjlen, som Davy havde
brugt, var alt andet end praktisk; den afløstes derfor strax af mëre eller
mindre konstante Batterier, navnlig dà af Groves og Bunsens Batterier; men
de led af mange Mangler; saaledes kunde de kun i kort Tid (nogle faa Timer)
holde sig konstante; de var vanskelige at passe, usunde for dem, der skulde
passe dem, paa Grund af de sure Dampe, der udvikledes, og navnlig var de
kostbare saa vel at anskaffe som at vedligeholde. (Se i øvrigt Opf. B. III, 369.)
Først ved Opfindelsen af de magneto- og dynamo-elektriske Maskiner fik man
gode Elektricitetsfrembringere, der ikke alene kunde frembringe den
tilstrækkelige Mængde Elektricitet med den fornødne Spænding, men som ogsaa
kunde levere den til en forholdsvis billig Pris. Principet skyldes oprindeligt
Faraday, der i Aaret 1831 paaviste det nu over alt kjendte Faktum, at der
opstaar en elektrisk Strøm i en sluttet Ledning, naar man til denne nærmer eller
fjærner en Magnet eller en Ledning, der gjennemløbes af en elektrisk Strøm.
Den første Anvisning til en Maskine findes allerede i 1832 i et Brev,
adresseret til Faraday, dateret den 26de Juli 1832 og kun underskrevet med de
to Forbogstaver P. M. Den beskrevne Maskine bestod af en cirkulær
Træskive med 6 Huller med æqvidistante Mellemrum, og hvori der var anbragt
6 Hesteskomagneter. Træskiven drejedes i et vertikalt Plan foran 6 faste
Armaturer af blødt Jern, der var omvundet med isoleret Traad paa en saadan
Maade, at alle Strømmene samtidigt havde samme Retning. Det ses saaledes,
at Tanken i denne første Maskine aldeles svarer til vore nuværende Maskiner
med Hensyn til Traadens Omvinding.
De elektriske Maskiner, som i Løbet af den sidste Snes Aar ere bievne
benyttede til Frembringelse af elektrisk Lys, ere, for saa vidt som de ogsaa
benyttes til Overførelse af Kraft, Galvanoplastik o. s. v., allerede omtalte
tidligere i dette Værk, Side 219, i Afsnittet om »Anvendelsen af Elektriciteten
i den nyere Tid«, og vi skulle derfor her indskrænke os til at betragte
de.Maskiner noget nærmere, som specielt ere konstruerede til Brug ved elektrisk
Belysning.
De Maskiner, der benyttes til Overførelse af Kraft o. s. v. adskille sig
kun fra Lysmaskinerne efter samme System med Hensyn til Styrken og Længden
af Omviklingstraaden om Ankeret og Elektromagnetens Ben. Paa de første
bestaar Omviklingen i Almindelighed af stærkere Traade med færre Vindinger
end paa de sidste Maskiner, idet man til Overførelse af Kraft anvender
Strømme af ikke for stor Spænding, medens man ved Lysmaskinerne netop
vil have en stærk Spænding og derfor maa have tyndere Ledningstraade med
mange Vindinger. Disse dynamo - elektriske Maskiner give kontinuerlige
Strømme, som imidlertid kun kunne anvendes til Fremstilling af Lys ved en
bestemt Slags elektriske Lamper, medens de f. Ex. ikke kunne benyttes til
Jablochkoffs Lys, der først vilde brænde skævt og derpaa gaa ud. Da disse
Lys vare opfundne, maatte Elektroteknikernes Bestræbelser derfor gaa ud paa
at opfinde praktiske Maskiner, som frembragte Vexelstrømme, da de Vexel-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
