Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Belysning, Opvarming, Ventilation - Elektrisk Belysning - Lysbuen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ELEKTRISK BELYSNING.
591
Fig. 477. Kulholder til elektrisk Lys.
at gløde men give endnu ingen Lysbue; denne viser sig først, saa snart
Kulspidserne fjærnes lidt fra hinanden. Lysbuens Intensitet tiltager nu i samme
Grad, som Spidserne fjærnes fra hinanden, men dog kun til en vis Grænse;
hvis Afstanden forøges yderligere, aftager strax Lysets Styrke, da Strømmen
ikke kan overvinde den Modstand, der er fremkaldt paa denne Maade. Hvis
de anvendte Kul ikke ere fuldkomment rene, lider Lysets Intensitet stærkt
derunder, idet de urene Partikler, der i Almindelighed bestaar af Kiseljord,
ikke kunne komme i Glød. Kulstængerne fremstilles paa forskjellig Maade;
dels anvender man de saa kaldte Retortkul, dels ogsaa kunstige Kul, der faas
ved Destillation af stærkt
kulstofhol-dige organiske Substanser i Grafitdigler.
Naar Kulstykkerne gløde i den
atmosfæriske Luft viser det sig, at den
positive Elektrode fortæres dobbelt saa
hurtigt som den negative, samt at den
positive Pol efter Haanden udhules,
medens den negative Pol tilspidses.
Grunden til, at Kulstykkerne fortæres,
er den, at de forflygtiges i den
umaa-delig høje Temperatur, som
fremkommer ved Elektricitetens Gjennemgang;
Temperaturen er saa høj, at alle
Metaller, selv Platin, smelte i den, og
man har derfor ikke kunnet fremstille
tilfredsstillende Glødelamper med
Me-taltraad, da denne altid smelter. Ved
disse Fænomener forklares Lyset, idet
nemlig den elektriske Strøm ved sin
Gjennemgang gjennem den positive Pol
river et Stykke glødende Kul med sig
og fører det over paa den negative
Pol saaledes, at der altsaa ingen
Afbrydelse sker af Strømmen, førend
Kulstykkerne ere saa langt fjærnede fra hinanden, at den lille Kulpartikel fra
den positive Pol ikke mere kan naa over paa den negative Pol, og Lyset gaar
da ud. Det ses saaledes, at det i Virkeligheden ikke gjør nogen egentlig
Forskjel paa Lyset, om der er en Forbindelse eller ej mellem de to Poler;
Lyset fremkommer i begge Tilfælde ved, at Elektriciteten, der paa dette Sted
møder en stor Modstand, bringer Legemet til at gløde.
I de første tredive Aar efter Davys Opdagelse indskrænkede
Anvendelsen af det elektriske Lys sig til rent videnskabeligt Brug, og først efter
1844, da Franskmanden Foucault fandt paa at benytte Retortkul samt en
selvregulerende Lampe, kunde man begynde at benytte det elektriske Lys til
mere praktiske Øjemed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
