Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Belysning, Opvarming, Ventilation - Elektrisk Belysning - Elektriske maskiner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ELEKTRISK BELYSNING.
603
Som det ses af det foregaaende, benyttes flere Arter af Maskiner, og
vi ville derfor sammenligne dem for at se, hvilken Art der for Øjeblikket
synes at have den største Fremtid for sig. Hvad derimod en Sammenligning
mellem de enkelte Maskiner angaar, da vil den næppe i Øjeblikket lade sig
udføre, thi der haves endnu alt for faa sammenlignende Forsøg, og de, der
blev anstillede i München under den sidste elektriske Udstilling, ere endnu
ikke offentlig bekjendte, ligesom der ogsaa der specielt var udstillet tyske
Maskiner, saa at man ikke en Gang vil faa en fuldkommen upartisk
Bedømmelse af Maskinerne.
Hvad Vexelstrømmaskinerne angaar, ere de de eneste, der kunne
benyttes til Jablochkoffs og Jamins Lamper, og de benyttes desuden, hvor det
mindre kommer an paa at udnytte den anvendte Kraft paa den fordelagtigste
Maade end paa at brænde begge Kulstykkerne ensformigt. De have saaledes
en temmelig udstrakt Anvendelse til Fyrtaarne. De egne sig derimod ikke
saa godt til Gadebelysning, thi der er det netop heldigt, at Kullene ikke
brændes ens; lader man nemlig det øverste Kulstykke repræsentere den
positive Pol, vil dette udbrændes som et Krater, og Lyset vil da kastes
nedad som fra en Reflektor, hvorved der opnaas den Fordel, at der gaar
mindre Lys til Spilde.
Deler man Maskinerne i magneto-elektriske og dynamo-elektriske, maa
man indrømme, at de magneto-elektriske Maskiner i Følge deres Princip ere
at foretrække for de andre, især naar den inducerende Magnet dannes som
en Elektromagnet. Ved de dynamo-elektriske Maskiner klæber der nemlig den
Mangel, at Styrken af den inducerende Magnet er afhængig af Strømstyrken i
Traadvindingerne, og da denne igjen er afhængig af Ankerets
Rotationshastighed, forandres Intensiteten i det magnetiske Felt med enhver Variation
i Rotationshastigheden, hvilket igjen virker tilbage paa Strømstyrken i
Traadvindingerne. Følgen deraf er, at Strømstyrken ikke kan være konstant, med
mindre man kan skaffe en aldeles jævn Bevægelse til Veje, hvilket neppe er
muligt selv med de bedste Motorer, især da Bevægelsen overføres ved
Drivremme eller paa lignende Maade. En endnu værre Omstændighed ved de
dynamo-elektriske Maskiner er den Forandring, der optræder i Modstanden i
den ydre Ledning; benyttes saaledes Maskinen til Buelys, vil enhver
Forandring i Lysbuen strax influere paa Strømstyrken. Kort forinden Lampen
sættes i Gang, staa Kulstykkerne tæt sammen, og der behøves derfor kun en
svag Strøm for at sætte den i Gang; gaa Kulstykkerne nu ikke strax fra
hinanden, vil Rotationshastigheden blive saa stærk, at Ankeret ofte paavirkes
med en saadan Kraft, at Maskinen gaar i Staa.
Det ubehageligste ved alle disse Forandringer er den Kjendsgjerning,
at Strømstyrken netop svækkes i de Øjeblikke, hvor man trænger til en
forøget Strømstyrke, og omvendt; saaledes svækkes f. Ex. Strømstyrken, naar
Kullene fjærnes fra hinanden og Lysbuens Størrelse tiltager paa Grund af, at
Kullene fortæres, medens man i dette Øjeblik kunde trænge til en forøget
Strømstyrke for at overvinde den større Modstand, der fremkommer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
