Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Belysning, Opvarming, Ventilation - Elektrisk Belysning - Elektriske maskiner - Akkumulatorer - Regulatorlamper
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
604
ELEKTRISK BELYSNING.
Ved de magneto-elektriske Maskiner derimod har Induktorens
Rotationshastighed ingen Indflydelse paa det magnetiske Felt, og selv ved
magneto-elektriske Maskiner med Elektromagneter, der faa deres Strøm fra en separat
Maskine, er man dog uafhængig af de Forandringer, der foregaa i den ydre Strømkreds.
Efter den foregaaende Betragtning synes det derfor naturligt, at
Fremtidens Maskiner ville komme til at ligne den tidligere beskrevne
Vexelstrøm-maskine af Siemens, og at man efter Haanden vil opgive det Princip, at
benytte de Strømme, der fremkaldes ved de inducerende Magneter, til at
forstærke disse.
Til Frembringelsen af det elektriske Lys kan man enten benytte
Maskinerne direkte eller indirekte; i sidste Tilfælde ved at opsamle
Elektriciteten i de saakaldte Akkumulatorer eller sekundære Batterier,
der ere omtalte under Afsnittet »Overførelse af Kraft ved Elektricitet«.
Disse Batterier spille imidlertid, i det mindste i deres nuværende Skikkelse,
kun en meget ringe Rolle ved Frembringelsen af det elektriske Lys, og de
kunne kun anses for praktiske dertil i saadanne Etablissementer, hvor man
om Dagen har Kraft tilovers, saaledes at man kan opsamle en Del
Elektricitet til om Aftenen, naar der i højere Grad lægges Beslag paa Maskinerne.
Nogle enkelte Exempler paa deres Anvendelse skulle senere nævnes.
Kort efter Opdagelsen af det elektriske Lys blev der konstrueret
mange forskjellige Apparater til at regulere Lysbuen, hvis Intensitet afhænger
af Strømmens Styrke og Kulspidsernes indbyrdes Afstand. Disse Apparater
kaldes Buelamper eller specielt Regulatorer. For overhovedet praktisk
at kunne drage sig det elektriske Lys til Nytte og at kunne faa gode
Lysvirkninger maa disse Apparater opfylde forskjellige Fordringer. Først og
fremmest maa Kulstængerne berøre hinanden ved Begyndelsen af den elektriske
Strøm; derefter maa de, naar de ere komne i Glød, fjærne sig fra hinanden
og stadigt bibeholde denne Afstand, der er àfhængig af Strømstyrken.
Fremdeles maa de ogsaa opfylde den Betingelse, at Lysbuen holder sig stadigt
paa samme Sted i Rummet navnlig, naar der benyttes Hulspejle. Et Punkt,
der ikke maa overses ved den elektriske Drift, er, hvor længe Kulstængerne
kunne brænde; de bør nemlig kunne holde ud mindst i 3—4 Timer. I Løbet
af denne Tid maa Lampen fungere uden Afbrydelse og altsaa være saaledes
indrettet, at de anvendte Stænger kunne strække til saa længe.
Som Exempel paa en selvregulerende elektrisk Lampe skal
her nævnes den efter Foucaults System af Duboscq konstruerede Lampe,
der er omtalt i Opf. B. III, 375; skjøndt det er den første Lampe af den
Art, nyder den endnu stor Anseelse og benyttes en Del, navnlig i Frankrig.
Af andre Regulatorer skal særlig nævnes Jaspars Regulator, der
vakte megen Opsigt paa Pariserudstillingen i 1881 paa Grund af sit rolige
Lys og sin simple Konstruktion, ligesom ogsaa derved, at den var ophængt
i en lukket Lygte, saa at man ikke saa selve Lyscentret, hvis Straaler kastedes
tilbage fra en over Lampen anbragt Metalskærm, hvorved Lyset blev godt fordelt
uden at genere Øjnene, skjøndt Arrangementet paa den anden Side bevirkede,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
