Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Belysning, Opvarming, Ventilation - Elektrisk Belysning - Elektrisk Lys i Miner, Jernbanevogne, Skibe, Theatre, Fyrtaarne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
638
ELEKTRISK BELYSNING.
vendende lodret i Vejret, og de forskjellige Farver vise sig paa
Bagtæppet i samme Rækkefølge som i Regnbuen paa Himlen. Ved Hjælp af
denne Opfindelse kan Regnbuen vise sig, selv om Scenen er fuldt belyst, og
det er dette, der er søgt gjengivet paa vort Billede (Fig. 520).
Det Kgl. Theater i Kjøbenhavn er ligeledes i Besiddelse af Apparater
til Fremstilling af elektrisk Lys paa Scenen, og ligesom i Paris benyttes
Bunsens Batteri til Elektricitetsfrembringer.
En af de vigtigste Anvendelser for elektrisk Lys er utvivlsomt til
Fyrtaarne, da det her mere end andet Steds gælder om at skaffe et
kraftigt og klart Lys til Veje, og under den nuværende Udvikling af Maskiner
og Lamper, hvorved det er muligt at frembringe et konstant og paalideligt Lys,
er det en Selvfølge, at man overalt bestræber sig for at indføre dette.
Det er da navnlig England og Frankrig, der her ere gaaede i Spidsen,
og allerede i flere Aar have disse Lande haft enkelte Fyrtaarne med elektrisk
Lys, saaledes at der haves den fornødne Erfaring i denne Retning. Vi skulle
nu nærmere betragte Udviklingen af denne Sag i Frankrig, da man der er
gaaet mest radikalt til Værks, idet alle Fyrene paa den udstrakte Kyst efter
Haanden omdannes til elektriske; forinden vi imidlertid gaa over til at
omtale det anvendte elektriske System samt Indretningen af Fyret, skulle vi
med et Par Ord omtale Fyrene i Almindelighed.
Fyrene inddeles efter deres Beliggenhed og deraf følgende
Vigtighed og Lysstyrke i forskjellige Klasser, saaledes at de vigtigste Fyr
blive 1ste Klasses Fyr med største Lysstyrke (se Opf. B. II, 417 og flg.);
derefter følge 2den, 3die, 4de og 5te Klasses Fyr samt andre mindre Fyr
ved Havneindløb og paa lignende Steder, hvor der kun fordres Fyr, som
skulle ses i kort Afstand. Foruden Klasseinddelingen ere Fyrene ogsaa
forskjellige, efter som de skulle lyse hele Horisonten rundt eller kun over en
Del af den.
Ved et Fyrs Lysvidde forstaas den Afstand paa Søen, i hvilken Lyset
fra Fyret er synligt; det er aabenbart, at denne Afstand ikke alene afhænger
af Fyrets optiske Beskaffenhed, men ogsaa af dets Højde over Havets Niveau;
man skælner derfor mellem Fyrets geografiske og lysende Rækkevidde, og
det er kun denne sidste, som vi her ville beskæftige os med; endelig er
Rækkevidden ogsaa forskjellig efter Aarstiden, da Luften er mere gjennemsigtig
paa en Tid af Aaret end paa en anden.
Indtil Aaret 1863 var alle de franske Fyr forsynede med Olieapparater,
og først i nævnte Aar fik det ene af Fyrene ved la Hëve et elektrisk
Lysapparat. Efter halvandet Aars Forløb, da Forsøgene havde vist det
hensigtsmæssige ved Anvendelsen af Elektricitet, bestemte man sig til ogsaa at anvende
den ved det andet af la Héves Fyr. Først ti Aar senere indførtes det elektriske
Lys ved Fyret paa Gap Gris-Nez. Indtil for kort Tid siden nøjedes man
saaledes med disse tre elektriske Lysapparater, og først ved en nødvendig
Reparation af to andre Fyr besluttede man sig til med det samme at
lade dem oplyse elektrisk.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
