Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Belysning, Opvarming, Ventilation - Elektrisk Belysning - Elektrisk Lys i Miner, Jernbanevogne, Skibe, Theatre, Fyrtaarne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ELEKTRISK BELYSNING.
639
Den 27de Januar 1880 indsendte Direktøren for det franske Fyrvæsen,
All ard, et Forslag til. Ministeriet om at antage det elektriske Lys til
alle franske Fyr, idet han støttede sig paa de 17aarige Erfaringer fra Gap de
la Hëve; Forslaget blev vedtaget den 3die Marts 1881, og vi skulle her
anføre nogle af Motiverne til samme, da deri berøres saavel Erfaringerne fra de
ældre Fyr som Forsøgene med de forskjellige Lysmaskiner.
Som den første Betingelse for et godt Fyrsystem langs Kysterne
fordres, at ved to og to Fyr ved Siden af hinanden skulle de Cirkler tangere
hinanden, som fremkomme ved at slaas med Rækkevidden som Radius
om Fyret som Centrum. Dette var vel Tilfældet ved de ældre Fyr i
Frankrig, men kun for det halve Aars Vedkommende; ved de elektriske Fyr
derimod er Rækkevidden saa stor, at Cirklerne tangere hinanden i mindst
n/i2 af Aaret, hvilket altsaa er en stor Fordel. Rækkevidden for de elektriske
Fyr er funden at være 27,7 Sømil i Middelhavet i 14/is af Aaret, 19 à 21
Sømil i Kanalen i 10/i2 af Aaret og 22 à 26V2 Mil i Oceanet i samme
Tidsrum.
Hvad Bekostningen angaar, fremhæves i Forslaget, at det elektriske
Lys forholdsvis er langt billigere; ved et første Klasses Fyr, som ved la Hëve,
kostede Olielyset aarlig 8310 Francs for hvert Fyr, medens det elektriske
koster 11360 Francs; herved maa det erindres, at dette er langt stærkere end hint;
vil man derfor sammenligne Prisen, maa man regne efter Lysenheden, og man
finder da, at 1 Karcels Blus af Olielampen kostede 406 Francs om Aaret,
medens den samme Enhed for det elektriske Lys kun kostede 97 Francs,
altsaa ikke en Gang V4 af Prisen, idet Lysene her ere sammenlignede uden
Lindseapparat.
Den benyttede elektriske Lampe erSerrins til Vexelstrømme; ingen anden
Lampe har givet saa gode Resultater. Hvad de elektriske Maskiner angaar,
da have de i de senere Aar været underkastede meget omfattende Forsøg;
desværre er der kun blevet anstillet Sammenligninger mellem tre Arter af
Maskiner, nemlig: To Alliancemaskiner, tre Grammes Maskiner til ensrettet
Strøm og en de Méritens Maskine til Vexelstrømme. De to Alliancemaskiner
var ens, hver med 16 Induktionsruller og 48 Elektromagneter, af hvilke de
32 var dannede hver af 6 Staalplader, de 16 andre derimod kun af 3 hver.
Af Grammes Maskiner var en Nr. 1 af stor Model, som kunde indstilles
saavel til Spænding som til Kvantitet, Nr. 2 var noget mindre og paa nogle
smaa Detailler nær lige som Nr. 3. De Méritens Maskine var paa 16
Traad-ruller og med 40 Magneter, hver paa 8 Staalplader. De anvendte Kul var
til Alliancemaskinen og til de Méritens Maskine Carrés Kul med 18
Milli-metres Diameter, medens der til Grammes Maskine benyttedes Kul fra
Sauter & Lemounier paa 20 Millimetres Diameter til Nr. 1 og paa 16 og
18 Millimetre til de andre Maskiner.
Gjennemsnitsværdierne af Resultaterne ses af omstaaende Tabel. Man
vil der se, at Alliancemaskinen giver en langt mindre Lysstyrke, medens de
andre omtrent staa lige højt. Grunden til, at de Méritens Maskine er fore-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
