Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Belysning, Opvarming, Ventilation - Elektrisk Belysning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
644
ELEKTRISK BELYSNING.
Fig. 522. Kassens Indretning til Sollys.
søge hinanden, holdes Signalaabningen aaben, saa at Lyset stadigt er synligt.
Have de fundet hinanden, give de det til Kjende ved visse Signaler, og
Korrespondancen kan da begynde.
Stativet er af samme Konstruktion som et almindeligt Kikkertstativ;
foroven har det en med Klemskrue forsynet Hylse for Apparatkassens Tap.
I Apparatet er af elektriske Lamper hidtil forsøgt saa vel en Swans
Glødelampe som en Jürgensens Buelampe, af hvilke sidst nævnte frembringer et
saa kraftigt Straalebundt gjennem Lindsen, at Signalerne ville kunne ses paa meget
betydelige Afstande, selv om Dagen. Som Elektricitetskilde er hertil anvendt en
Lorenz-Jürgensens Haandmaskine (se Fig. 521), der drejes af 2 Mand.
Apparatet er i øvrigt ogsaa forsøgsvis indrettet til Benyttelse af Petroleumlamper —
det er til disse, Skorstenen anvendes — samt til Sollyset. Skal dette sidste
benyttes, indstikkes i Bagvæggens Midteaabning et af to plankonvexe Lindser
sammensat Okular (Fig. 522), som har sit Brændpunkt sammenfaldende med den
store Lindses. Okularet bærer i en Gaffel
et lille plant Spejl, som stilles saaledes,
at det kaster Solstraalerne ind i
Apparatet parallelt med den store
Lindses optiske Axe. De samles da i
Okularets Brændpunkt og sendes ud
igjennem Lindsen som et cylindrisk
Straalebundt. Kan Spejlet ikke direkte
opfange Solstraalerne, benyttes [et Hjælpespejl, som indstikkes i dertil
indrettede Hylser ved Apparatkassens bageste Ende.
Om de i Frankrig benyttede Apparater af lignende Konstruktion
angives det, at de om Dagen kunne anvendes med Sollyset paa 30—40
Kilometres og med Petroleumslampe paa 10—15 Kilometres Afstand, om Natten
med Petroleumlampen paa samme Afstand som med Sollyset om Dagen.
Med større Apparater, hvor den store Lindse er erstattet af Spejle, har man
i Algier naaet indtil 100 à 110 Kilometres Afstand med Sollyset.
Det elektriske Lys er rigt paa blaa og kemiske Straaler, hvorfor det
ogsaa ligner Dagslyset meget og kan frembringe lignende Virkninger som
dette. Det har saaledes f. Ex. ligesom Dagslyset den Egenskab at indvirke
dekomponerende paa salpetersurt Sølvilte og bliver derfor ogsaa benyttet til
Fremstilling af fotografiske Billeder; disse er ikke til at skælne fra
dem, der ere frembragte ved naturligt Lys, og man er saaledes i Stand til at
kunne fotografere til enhver Tid af Døgnet. (Smign. Side 92).
En særegen Ejendommelighed ved det elektriske Lys er dets
Indvirkning paa Planteverdenen. Paa Grund af dets allerede omtalte Rigdom
paa blaa og kemiske Straaler, der ere nødvendige for Dannelsen af Bladgrønt
(Klorofyl) i Planternes Blade, kan det ogsaa frembringe Liv og Væxt. De
Forsøg, William Siemens i London har anstillet, have vist, at Planterne
ikke synes at behøve nogen Hviletid under Døgnets 24 Timer, men at de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
