Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Belysning, Opvarming, Ventilation - Elektrisk Belysning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ELEKTRISK BELYSNING. 645
tværtimod trives kraftigere og i højere Grad, naar de om Dagen ere udsatte
for Sollyset og om Natten for det elektriske Lys.
De store Opdagelser, der ere gjorte med Hensyn til det elektriske
Lys, have imidlertid ikke alene Betydning for det praktiske Liv, men det har
ogsaa faaet værdifuld Anvendelse ved visse videnskabelige Discipliner, og da
frem for alt i Lægevidenskaben. Medens man allerede i Aaret 1862
anvendte den galvaniske Strøm i Elektrotherapien, har man først i den nyeste
Tid begyndt at anvende det elektriske Lys, navnlig Glødelyset, med godt
Resultat i den lægevidenskabelige Diagnostik. Det er nu en let Sag for
Lægen ved Hjælp af egne dertil indrettede Instrumenter at kunne belyse
Hulhederne i det menneskelige Legeme, som f. Ex. Mundhulen, Øret,
Næse-og Svælghulen; ved denne stærke Belysning formaar han med større
Sikkerhed at erkjende de sygelige Tilstande og altsaa at anvende den rigtige
Kurmethode.
Bekostningerne ved den elektriske Belysning afhænge af forskjellige
Omstændigheder, men navnlig af den Maade, hvorpaa Arbejdskraften præsteres;
de ville stille sig forskj el ligt, alt efter som man har en Vandmotor, en
Dampmaskine eller en Gasmotor til sin Raadighed. Ligeledes er Bekostningen
afhængig af de anvendte Lamper; jo mindre Lyset deles, desto mere
spares der forholdsvis; vil man drive Deleligheden lige saa vidt som ved
Gasbelysning og derpaa dæmpe Lyset ved matslebne Kupler, hvilket sidste
giver et Tab i Lysstyrken af mindst 10—2O°/o, samt til Drivkraft benytte en
Dampmaskine, vil Lyset for Øjeblikket næppe stille sig synderligt billigere end
ved Anvendelsen af Gas til Belysning.
Den billigste Lampe er utvivlsomt Sollaropen »lampe soleil«, og man
regner for den en Udgift af 4 Øre pr. Time og pr. Lampe. Den dyreste er
vistnok Jablochkoffs Lys, hvor Forbruget af Kulstænger næppe kan regnes
til mindre end 12 Øre pr. Time. Hvad Belysningen med Differentiallamper
angaar, kunne vi henvise til det foregaaende, saaledes til Belysningen [af
Banegaarden i München; vi skulle her endnu opgive Driftsomkostningerne
ved Belysningen af den Schlesiske Banegaard i Berlin, der oplyses af 12 Siemens
og Halskes Differentiallamper, hver paa 360 Normallys; fra 13de Juni til
2den December 1880 benyttedes Belysningen ialt 873 Timer, deraf 513 Timer
med 6 Blus og Resten af Tiden med 12, eller i Alt 7398 Timer med 1 Blus.
Bekostningen var:
Brændsel til Dampmaskinen........................... 623 Reichsmark
Smørelse............................................ 81 —
Tælle og Tætning samt Remme......................... 111 —
Betjening........................................... 517 —
Maskinrummets Belysning............................. 155 —
Kulstænger til Lamperne............................. 723 —
I Alt: 2210 Reichsmark.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
