Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kunstindustriens Udvikling i Nutiden - Betragtning og Studeren af kunstindustrielle Frembringelser - Stoffet - Formen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FORMEN.
663
fordi der ikke var taget tilstrækkeligt Hensyn til Materialets Evne til at taale
Stød eller Slag.
Der var mange Spørgsmaal endnu at stille, f. Ex. Forholdet mellem
de enkelte Stoffer, naar flere samtidig anvendes til den samme Gjenstand,
men vi ville gaa videre, fra Stoffet til Formen.
Formen. Enhver Gjenstand opfylder først sit Formaal, naar den er
dannet i en ganske bestemt, for Formaalet tjenlig Form. Et uhensigtsmæssigt
Stof kan gjøre en Ting ubrugbar, f. Ex. en Stol af Glas, en
uhensigtsmæssig Form gjør derimod en Ting mindre brugbar, f. Ex. en Stol med
lodret Ryg.
Stoffet indvirker paa Formen og danner en Indskrænkning for Formens
Idé. Man kan med Lethed skære i Træ og støbe i Metal en Mængde Ting,
som man kun med Vanskelighed kan hugge i Marmor.
Ogsaa Gjenstandens Formaal indvirker paa Formen. En Vase til
Blomster bør være anderledes formet end en Vase til Vand, en Stol til at
sidde paa anderledes end et Møbel til at ligge paa, et Vaaben til at stikke
med anderledes end et til at hugge med. Vel kan man komme Vand i en
Blomstervase, sidde paa en Seng o. s. fr. men kun hvor Gjenstandens Form
tydelig udtrykker dens Bestemmelse, bliver den virkelig hensigtssvarende,
bekvem og smuk.
Heller ikke maa man overse Formens Forbillede. Under Tiden er dette
givet i selve Naturen; saaledes var den hule Haand den første Drikkeskaal,
saaledes have visse udhulede Frugter eller Menneske-Hjerneskaller været de
oprindelige Drikkekar, efter hvilken Urform Haandværkeren har dannet en
Grundform, som atter gjennem Kunsten er blevet omdannet til en Kunstform.
Ofte have vi fra fremmede Folkeslag modtaget visse Former sammenhørende
med Gjenstandenes Brug, f. Ex. Kaffe- og Thekopperne og Kanderne sammen
med Kaffen og Theen fra Asien.
Her blive atter nogle Spørgsmaal at besvare:
l) Hvilket Formaal har Gjenstanden? Dette Spørgsmaal
besvares af sig selv ved klart og godt dannede Gjenstande, men ofte udtrykker
Formen Hensigten paa en uklar og forvirret Maade, ofte har den samme
Gjenstand forskjellige Formaal, og Opgaven bliver da at paapege
Hoved-formaalet.
2) Svarer Formen til Formaalet? En Kande tjener til at
udgyde noget Flydende. Derfor maa den først have en Form, der kan
rumme dette, dernæst en tragtformig Aabning, hvorigjennem det kan hældes
paa den, og en Læbe til bekvem Udgydning, fremdeles en Hank lige over for
Læben, for at Haanden let kan haandtere den, og endelig en Fod, for at den
kan staa fast, hvad enten den er tom eller fyldt. Alle disse Fordringer maa
tilfredsstilles, men stadigt med Udgydningen som Hovedformaal.
3) . Hvorledes forholder Stoffet sig til Formen og
Formaalet? Mangt et Stof er ganske særligt egnet til deraf at frembringe en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
