Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kunstindustriens Udvikling i Nutiden - Betragtning og Studeren af kunstindustrielle Frembringelser - Formen - Udsmykningen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
664
UDSMYKNINGEN.
bestemt Gjenstand. En Porcellæntallerken er ikke alene mere holdbar end
en Fajancetallerken, men den er tillige mere uimodtagelig for Paavirkning af
Syrer, for Temperaturforandringer etc. En Præstekjole af Lærred vilde støde
manges Følelse, en Silkeklædning være upassende i et Kjøkken.
Her er kun forsøgt enkelte Antydninger; en virkelig omfattende
Formlære er heller ikke endnu skrevet.j
Udsmykningen. De antike Lerkar var Kunstindustrigjenstande, selv
uden yderligere Udsmykning; deres Renhed og Smag i Konturens Linier
gjorde dem dertil. Anderledes med de fleste moderne Sager, hvor det oftest
er Udsmykningen med Ornamenter, der hæve dem til Kunstindustri. Her er
ikke Stedet at skrive en Ornamentikens Historie, men vi ønske blot i faa
Træk at give nogle Vink til Forstaaelsen. (løvrigt henvises til
»Ornamentikens Grammatik« af Owen Jones eller »Det polykrome Ornament« af
Racinet).
Ornamenter kunne udføres i ethvert Stof. Stoffet kan vel virke
hæmmende og stille visse Grænser for Liniernes fri Bevægelse, men skabe
en bestemt Ornamentik kan det ikke.
Ornamenter kunne frembringes gjennem enhver som helst teknisk
Be-handlingsmaade. Ganske sikkert kan den ene hidføre større Lettelser i
Arbejdet end den anden, men en Ornamentik, skabt af Tekniken, gives ikke.
Kun Stof og Teknik i Forbindelse bestemme Ornamentet. Dette kan
efter Behandlingen være fladt (paamalet, paatrykt, indvævet), ophøjet
(drevet, støbt, udskaaret, modelleret) eller fordybet (graveret, ætset etc.).
Alle existerende Ting kunne benyttes til et Ornament; hvad der benyttes,
kaldes Ornamentets Motiv. Efter Motivernes forskjellige Karakter har man
1) geometriske, 2) naturalistiske og 3) stiliserede Ornamenter.
Det geometriske Ornament bestaar af geometriske Motiver, nemlig
lige og krumme Linier, Cirkler, Trekanter, Firkanter, Mangekanter etc. Dets
højeste Udvikling har fundet Sted i de forhistoriske Perioder, hos Maurerne
i Spanien og i Husindustrien (Husflidsarbejder).
Det naturalistiske Ornaments Ejendommelighed er den, at dets
Motiv, hvad enten det er Dyr, Plante eller Menneske, er gjengivet Naturen
med alle dens Tilfældigheder saa nær som muligt. Bestræbelsen gaar ud paa
at kopiere og skuffe. I Modsætning hertil fjærner det stiliserede Ornament
alle Motivets Tilfældigheder, det opsøger derimod dets Lov, dets Typus, dets
Karakter og giver dette i store Træk uden noget Forsøg paa direkte
Naturefterligning.
For at et Ornament skal virke harmonisk for Øjet, er der adskillige
Fordringer, det nødvendigvis maa. opfylde. Vi skulle nævne et Par af de
vigtigste.
Motivet skal fylde det givne Rum, saaledes at det ikke er for
aabent, heller ikke for overfyldt, ikke for fattigt, ikke for rigt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
