Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kunstindustriens Udvikling i Nutiden - Betragtning og Studeren af kunstindustrielle Frembringelser - Tekniken - Hvor vidt er den kunstindustrielle Bevægelse hidtil naaet? - 1860—1870
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
606 HVOR VIDT ER DEN KUNSTINDUSTRIELLE BEVÆGELSE HIDTIL NAAET?
Metalarbejder, hvor de galvanoplastiske Reproduktioner næppe ere til at
skælne fra Originalerne.
Lige saa vanskeligt er det at afgjøre, hvorfra en Gjenstand skriver
sig; man behøver blot at tænke paa, hvor mangfoldige kinesiske og japanesiske
Sager der fabrikeres i Europa. Men Hensyn til Prisen gælder aldeles
ingen Regel; den Gjenstand, som i en Periode er fuldkommen værdiløs, kan
paa Grund af Mode, af Lune, af utallige Bihensyn stige til en kolossal Pris
i en anden Periode, til en Pris, som langt overgaar dens Værdi, saa vel fra
Stoffets, som fra Teknikens Side.
Hvor vidt er den kunstindustrielle Bevægelse hidtil naaet?
For at kunne besvare dette Spørgsmaal er det nødvendigt at erindre
sig, hvorledes Forholdene var i Begyndelsen af vort Aarhundrede.
Empirestilen udbredte sig fra Frankrig og paatrykte gjennem sin Sten- og
Bronce-karakter alt et stift og kjedsommeligt Præg. Man troede, at man gjenoplivede
Antiken; men det var en komplet Misforstaaelse. Saa kom Reaktionen.
Man raabte paa at vende tilbage til Naturen, paa at vende tilbage til de
gamle Stilarter, og en Gjennemgangsperiode udviklede sig, hvor man levede
og arbejdede i et sandt Virvar af forskjellige Stilarter. Nogle troede paa
Græcicismen, andre paa Romantiken, og saaledes gik det indtil 1848, hvor
saa meget forandrede sig. Der kom mere Hold og Studium i Arbejdet, mere
sand Forstaaelse af tidligere Tiders Ejendommeligheder og Kjendemærker.
Men det egentlige Omslag skete i 1851, da den første Verdensudstilling
blev afholdt i London.
Man fik her som aldrig tidligere en Lejlighed til at anstille
Sammenligninger. Af stor Betydning i saa Henseende var Forholdet imellem den
franske og den indiske Kunstindustri. Man fik Lyst til at foranstalte store
offentlige Samlinger af kunstindustrielle Gjenstande, og resolut og energisk
traadte England i Spidsen med sit South Kensington Musæum, som i
Løbet af faa Aar gjorde Indkjøb for over en halv Million Kroner. Man
forstaar saadanne Samlingers Betydning saa vel for Kunstneren som for
Haand-værkeren, der her kan studere og hente sine Motiver. Samtidigt holdtes
Rækker af Foredrag over Kunstindustri, og det ene kostbare, illustrerede
Værk fremkom efter det andet. England og Frankrig gik i Spidsen,
Tyskland og de andre Lande fulgte efter.
1860—1870. Frankrigs Industri havde længe domineret hele Europa,
og med Rette, da den leverede baade smagfuldere og solidere Sager end
andre Landes. Nu kom England med, og paa den anden Londoner
Verdensudstilling 1862 overraskedes man ved den enorme Udvikling, den engelske
Industri i de sidste 10 Aar havde naaet. Kappelysten voxede, og paa denne
Udstilling lod Frankrig indkjøbe Gjenstande for over 5 Millioner Francs.
Men ogsaa Østrig indsaa Nødvendigheden af større og alvorligere
Foranstalt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
