Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kunstindustriens Udvikling i Nutiden - Hvor vidt er den kunstindustrielle Bevægelse hidtil naaet? - 1860—1870 - 1870—1880
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HVOR VIDT ER DEN KUNSTINDUSTRIELLE BEVÆGELSE HIDTIL NAAET ?
667
ninger og oprettede det østrigske Musæum for Kunst og Industri
i Wien, som efter Haanden blev Forbilledet for en Række lignende Institutioner
andre Steder og fik en afgjørende Betydning for Kunstindustriens Udvikling.
Hvad der adskiller et kunstindustrielt Musæum fra tidligere repræsentative
og theoretiske Musæer, er dets praktiske Betydning. Medens i de tidligere
Gjenstandene yderst sjældent var tilgængelige for Publikum, aabnes der her
enhver fri Adgang omtrent til hvilken som helst belejlig Tid. Besøgeren
faar Tilladelse til nærmere at undersøge Gjenstandene, til at aftegne dem, ja
under Tiden til at laane dem hjem med for at eftergjøre dem. Metalsagerne
kunne kemisk undersøges, Textilsagerne prøves gjennem Loupen etc. Det er
ikke her det videnskabelige, det arkæologiske Værd, der stilles i Forgrunden,
det er det praktiske; Gjenstandene undersøges efter deres Stof, deres Form,
deres Ornamenter, deres Teknik, og Resultaterne anvendes paa de nye
Frembringelser. Gangen er den: man begynder med at kopiere, kommer derefter
til at efterligne, finder paa billigere Surrogater, og ender med fri Komposition
paa Grundlag af de gamle Originaler.
Da man i Paris 1867 aabnede en ny Verdensudstilling, var Østrig
blevet en jævnbyrdig Konkurrent sammen med Frankrig og England. Denne
Udstillings Hovedresultat var iøvrigt det, at man gjennem uhyre, lærerige
Sammenstillinger af gammelt og nyt lærte at indse, at man endnu stod
en Del tilbage for tidligere Tiders Kunstindustri. Samtidig lærte man i højere
Grad end tidligere Ægyptens, Indiens, Kinas og Japans Kunst at kjende.
Alt dette gav nye Impulser, og man arbejdede videre over hele Europa.
1870—1880. Medens i dette Tidsrums Begyndelse Frankrig og
Tyskland bekæmpede hinanden, voxede Østrigs Lyst og Evne til storartede
Foretagender. Det ene kolossale Bygningsanlæg efterfulgte det andet, og
Pragten steg baade i det indre og ydre af disse monumentale Bygninger.
Men det Publikum, der om Søndagen færdedes i de offentlige Bygningers
pragtfulde straalende Lokaler, lod sig ikke længere nøje med gamle tilrøgede
Værelser om Hverdagen; Privathusene blev rigere og rigere udstyrede, der
opstod storartede Ølhaller, prægtigt dekorerede Kafi’elokaler etc. Og alt
dette kom Kunstindustrien til Hjælp; der var Brug for den overalt, og der
var Penge nok til at betale den med. Kunsthaandværksskoler oprettedes
rundtomkring, og man havnede efter Haanden i den italiensk e Renaissance,
som den Stil, der nærmest svarede til Nutidens Fordringer.
Efter Krigens Slutning vaagnede ogsaa i Tyskland Bygge- og
Spekulationslysten og dermed Sandsen for Kunstindustri. Skoler og Musæer oprettedes
i alle de større Byer — bl. a. det fortræffelige bayerske »Gewerbemusæum«
i Nürnberg — men endnu havde det ingen ret Art med Kunsthaandværket.
Saa kom Verdensudstillingen i Wien 1873. Østrig havde nu naaet saa
vidt, som ingensinde før. De fremmede forbavsedes over det kolossale
Anlæg, over de nye Bygninger, over den enorme Udvikling paa alle Omraader.
Ved Siden heraf blev Japans Betydning for Kunstindustrien endnu mere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
