Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kunstindustriens Udvikling i Nutiden - Hvor vidt er den kunstindustrielle Bevægelse hidtil naaet? - 1870—1880
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HVOR VIDT ER DEN KUNSTINDUSTRIELLE BEVÆGELSE HIDTIL NAAET?
669
andre store Kulturlandes. Ogsaa til Skandinavien er den store
kunstindustrielle Bevægelse naaet, men paa enkelte Specialiteter nær, som senere
skulle omtales, har den endnu ikke vist sig frugtbringende.
Sammenholder man alt det foregaaende, vil man altsaa finde, at
Fremskridtene paa det her behandlede Omraade væsentligt ere gjorte ved Hjælp
af følgende Foranstaltninger: Kunstindustrimusæer, Kunstindustriskoler (tekniske
Instituter), særlige Fagskoler, Foredragsforeninger og Udstillinger. Vi ville
gaa lidt nærmere ind paa hver enkelt af disse Institutioner.
Kunstindustrimusæer blev oprindeligt oprettede til Brug for
Kunstnere, Haandværkere og Fabrikanter, men det har desværre paa adskillige
Steder vist sig, at det mere er Publikum end disse, der benytte dem. Man
har i Brünn anstillet en Række statistiske Iagttagelser, hvoraf Resultatet er,
at Kunstnerne o. s. v. kun udgjorde 14 Procent af de besøgende, og saaledes
har det overalt vist sig i Mellemeuropa. Anderledes i Frankrig; der véd
selv den beskedneste Haandværker, til hvilken Tid Musæerne ere aabne, og
han véd tillige, hvilke Skatte de indeholde, og forstaar at benytte sig deraf.
Særlig vilde meget være vundet, hvis det var muligt efter Haanden at vænne
Børn til at besøge saadanne Musæer jævnligt. Deres Øje vilde derigjennem
blive opdraget saaledes, at de senere i Livet vilde have ubetalelig Gavn
deraf, og den Mand, der som Dreng har lært at se, han vil som voxen — i sit
Haandværk eller ved sin Fabrik — langt bedre end andre forstaa Tidens
uafviselige Fordringer.
Hvad Indretningen af saadanne Musæer angaar, da maa den naturligvis
bero paa de specielle, for Haanden værende Omstændigheder. Der kan blot
siges, at Erfaringen har vist, at den gavnligste Ordning for Haandværkerne,
som jo sjældent have megen Tid til deres Raadighed, ei’ den, hvor Gjenstande
af samme Natur samles for sig, saaledes at et Rum f. Ex. indeholder lutter
Stole, et andet lutter Ovne, et tredie lutter Tallerkener o. s. v. og indenfor
denne Ramme ere da atter de enkelte Gjenstande ordnede efter deres Stil,
deres Stof o. s. v. Fremdeles er det af stor Betydning, at Musæerne ere
aabnede saa ofte og saa længe som muligt, og ligeledes saa ofte som
muligt uden Betaling.
I Kunstindustriskolerne, som for øvrigt endnu ikke ere tilstrækkeligt
udbredte, lære Eleverne de forskjellige Stoffer og deres Behandlingsmaade
saa grundigt at kjende, at de i langt højere Grad end Arkitekter eller Malere
formaa at levere Arbejdstegninger saaledes afpassede efter Opgaven, at den
udførte Gjenstand baade bliver praktisk og smuk. Wienerindustrien forraader
endnu ofte, at det er Arkitekten, Münchenerindustrien, at det er Maleren, der
har leveret Udkastene. Og saa frembyde disse Skoler, som danne Overgangen
fra Kunstakademiet til Fagskolen, den yderligere Fordel, at mange Kvinder
derigjennem kunde opdrages til en smuk Virksomhed, hvorved de kunne tjene
deres Brød.
Ligesom Kunstindustriskolerne ere ogsaa Fagskolerne oprettede med
en praktisk Uddannelse til Formaal. I Østrig findes c. firsindstyve saadanne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
