Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kunstindustriens Udvikling i Nutiden - Hvor vidt er den kunstindustrielle Bevægelse hidtil naaet? - 1870—1880 - Kunstindustriens Betydning for Samtiden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
670
HVOR VIDT ER DEN KUNSTINDUSTRIELLE BEVÆGELSE HIDTIL NAAET?
Skoler, f. Ex. for Vævning, Kurveflætning, Broderi, Keramik, Glasindustri,
Træskæring, Ciselering, Smedearbejde, Drejning i Metal, Urmageri etc. Ved
Siden af den praktiske Undervisning holdes tillige Foredrag over de
forskjellige Stilarter, ligesom der udsættes Præmier og uddeles Rejsestipendier.
Fagskoler kunne naturligvis ikke oprettes overalt med samme gode
Resultat; vi skulle derfor til Vejledning nævne, hvor de kunne tænkes at
komme til at virke fordelagtigst. For det første der, hvor der i Forvejen findes
en udbredt og levende Husflid, f. Ex. i Norge for Træskæring og Sølvarbejde;
denne kan da udvikles til Kunstindustri. Dernæst paa Steder, hvor Naturen
frembyder et Raastof, som egner sig til særlig Behandling, eller hvor store
Fabrikanlæg ligge samlede, og Arbejderne gjennem en Fagskole i samme
Retning kunne naa en større Dygtighed, eller hvor en større Del af
Befolkningen en Tid af Aaret er arbejdsløs o. s. fr. Her i Danmark kunde og
burde der gjøres noget i denne Retning; vore Husflidsskoler ere altfor tarvelige
og altfor lidet uddannende med Hensyn til kunstnerisk Smag.
Hvor megen Betydning Udstillingerne, særlig Verdensudstillingerne,
have haft for Kunstindustrien, er det endnu umuligt at afgjøre, men sikkert
er det, at den har været overordentlig stor. En Verdensudstilling er den
bedste Lærebog i Kulturhistorie og Ethnografi; ingen Tid og Stilperiode, intet
levende Folk findes der, som ikke har givet sit Bidrag til en saadan
Udstilling gjennem Prøver paa, hvad de have formaaet at frembringe. Naar
man har Øjne til at se, Ører til at høre, Forstand til at begribe og Fantasi
til at opfatte med, saa maa hele ens aandelige Synspunkt efter at have set
en Verdensudstilling være forflyttet et Stykke fremad, og nu om Stunder
have Tusinder og atter Tusinder haft Lejlighed til at se en saadan.
Vi kunne ikke slutte dette Afsnit, uden endnu en Gang at fremhæve,
hvilken overordentlig Indflydelse Kunstindustrien i vore Dage har derved,
at den fylder den aabne Kløft mellem Kunst og Haandværk, giver
Haand-værkeren et nyt og højere Syn paa hans Arbejde, giver mangen en Kunstner,
som ikke hidtil havde fundet sig selv, en betydningsfuld og tilfredsstillende
Virksomhed, og gjennem sine Frembringelser bibringer Publikum en Smag og
en Sands for kunstnerisk Form og Linie, som er af den største Vigtighed for
det moderne Aandsliv.
Kunstindustriens Betydning for Samtiden.
Hvor gjennemgribende en Betydning den kunstindustrielle Bevægelse
har, ser man bedst ved at undersøge de forskjellige Omraader, hvorpaa den
har virket. I æsthetisk Henseende har den frembragt en fuldstændig
Revolution. Den har gjort Æsthetiken fra en spekulativ til en anvendt
Videnskab. Benævnelsen »frie Kunster« har ikke mere den Klang som
tidligere; i Arkitekturen og den der anvendte Plastik og Malerkunst har den
mistet sin Betydning, og Staffeli-Malerier og Billedhuggerarbejder uden
arkitektonisk Baggrund ere kun Brudstykker af bildende Kunst. Det er ikke saa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
