26 LANDEVEJE sugende Virkning paa Vejen. De drager med stor Kraft Gruset og Støvet, som udfylder Mellemrummene mellem Skærverne, til Vejrs, saa at det kan føres bort af Vinden, baade den naturlige Vind og den, som Automobilet selv frembringer. Denne sugende Virkning tiltager stærkt med Hastigheden, og bag Automobiler i stærk Fart staar der en Støvsky, som er overmaade generende for alle, der færdes paa eller bor ved Vejen. Men mindst ligesaa uheldige er denne Støvsugnings Følger for selve Vejenes Tilstand. Ved den almindelige Vognfærdsel bliver der saa nogenlunde Ligevægt mellem Bortførelse og Nydannelse af det fine Materiale, der danner Bindemiddel mellem Skærverne. Noget føres bort af Vinden, navnlig i tørt Vejr; men der dannes nyt ved Hjulenes og Hestehovenes Slid paa Stenlaget, og Størstedelen af Slidmaterialet lægger sig i Skærvernes Mellemrum og bindes til Skærverne ved Fugtighedens Indflydelse, saa at Vejen stadig faar en sammenhængende Overflade. Men Automobilerne, der fører Bindemidlet bort uden at danne nyt, blotter Skærverne, saa at de kommer til at ligge løsere, og dermed er Vejbanens Modstandskraft brudt. Sliddet fra de almindelige Vogne forøges stærkt, fordi Skærvernes fritliggende Kanter nu let stødes af, og Automobilerne selv kan ved Drivhjulenes stærke Skub forskyde og oprive Skærverne. Erfaringerne fra alle Lande, hvor Automobilerne har faaet stor Udbredelse, viser ogsaa, at disse nye Køretøjer virker i høj Grad ødelæggende paa almindelig Makadam. For det 20. Aarhundredes Vejbygningskunst er det da blevet en vigtig og mange Steder uafviselig Opgave at frembringe en støvfri og »automobilbestandig« Vej. Hvad hertil udkræves, fremgaar af, hvad der blev sagt ovenfor: Det er et Bindemiddel, som kan holde Stand mod Gummihjulenes Sugning og hindre det Slidmateriale, som alligevel dannes, i at- forvandles til fint Støv. Mangfoldige Teknikere og andre har arbejdet paa Løsningen af Opgaven, og der er angivet talrige forskellige Bindemidler og Anven-dclsesmetoder. Bindemidlerne er for Størstedelen forskellige Petroleums- eller Kultjære-Sorter og -Præparater. Til Støvdæmpning anvendes desuden ofte vandsugende Midler, f. Eks. Klormagnesium, der ved at drage Vanddamp til sig fra Luften hindrer Vejoverfladen i at blive for tør. Behandlingsmaaderne falder i Hovedsagen i to Grupper, eftersom Bindemidlet paaføres Overfladen af den forøvrigt færdige Vej, eller det indføres i Vejbanen sammen med Stenmaterialieme. Det første kan ske ved Vanding eller Sprøjtning med Bindemidlet i kold eller varm Tilstand, og man kan paa denne Maade opnaa en betydelig Støvdæmpning for nogle faa Dage eller for længere Tid, alt efter Omstæn-